Kvinder er mere utilfredse med deres egen krop end mænd er. Senest har TV-vært, Petra Nagel, undersøgt sit eget kropshad i bedste sendetid på DR. Men hvor stammer hadet fra? Berlingske har spurgt en chefredaktør, en sexolog og debattør.

»Vi ser kun fødedellen og appelsinhuden på låret«

Når Camilla Kjems, chefredaktør på Femina, har været i bad, går hun demonstrativt igennem stuen, nøgen. Hun håber, at teenagesønnen på 17 år lægger mærke til appelsinhuden på låret og maven, der hænger.

»Jeg ser det som min forældrepligt at stille en helt normal krop til skue for mine børn, og derfor vikler jeg ikke min krop ind i håndklæder eller tøj, når jeg går fra badet gennem stuen til soveværelset for at tage tøj på,« siger hun.

Camille Kjems bander og svovler jævnligt over sin egen krop, som har ændret sig efter tre fødsler. Hun tror dog, at den yngre generation er langt hårdere ramt.

»Da jeg voksede op i slutningen af 70erne var nøgenhed normalt på en helt anden måde. Der er virkelig sket et skift. Vi ser nærmest kun en redigeret form for nøgenhed, hvor der kun er plads til det perfekte,« siger hun.

Når hun møder sin søns veninder, oplever Camilla Kjems, at hun ofte ikke genkender dem, selv om hun ved, at hun har set dem på Facebook eller Instagram.

»De bruger så mange filtre, at man til sidst slet ikke kan se, at det er dem, og jeg oplever, at de er meget selvbevidste. De virker utilpasse. Men det er jo klart, at man kan få det dårligt med sig selv, hvis man har et redigeret billede af sig selv, som man skal leve op til.«

Hvilke tanker gør du dig om den rolle, som blade som Femina spiller for kvinders forhold til deres egen krop?

»Vi er selv en del af den industri, der sælger drømme særligt i forhold til mode og skønhed. Men vi er meget bevidste om, at vores modeller for eksempel ikke skal være for unge. Men vi er et kommercielt magasin og ikke en kampagne for Sundhedsstyrelsen. Derfor er vores blad også præget af reklamernes æstetik.«

Camilla Kjems mener, at de sociale medier har en magt på en anden måde, end de glittede magasiner har.

»Man har altid vidst, når man købte de glittede blade, at det er et idealiseret billede af virkeligheden. Men på Facebook er det ens veninder og ikke Hollywood-kendisser, der lever det perfekte liv, og det, tror jeg, gør, at man føler sig presset på en anden måde, fordi det rykker så tæt på. Jeg tror de sociale medier er benzin på bålet for kvinders kropshad.«

Har kvinder et større kropshad end mænd?

»Jeg er fuldstændigt overbevist om, at kvinder har et større kropshad end mænd. Det er en gammel sandhed, at mænd kan spejle sig med ølvommen hængende ud over buksekanten og tænke »hold kæft, hvor ser jeg godt ud«, imens en kvinde kun ser fødedellen og appelsinhuden på låret.«

»Kvinder bliver vejet på en helt anden vægt end mænd gør«

Geeti Amiri slog for nylig et billede af sig selv fra et arrangement, hun deltog i, op på Facebook. I kommentarfeltet var der en, der skrev »Fitnessdk«.

Hun tænkte sig om, inden hun selv skrev »Fintessworld«. Det er der, hun træner.

»Jeg syntes, at det var så sindssygt, at der er en, der skriver dét. Men jeg synes, det er endnu mere sindssygt, at det er sådan, folk tænker,« siger Geeti Amiri.

Når en af hendes Facebook-venner indirekte siger til hende, at hun burde tage et smut forbi træningscentret, bliver hun arrig, men det overrasker hende ikke.

»Kvinder bliver bedømt på deres udseende på en helt anden måde, end mænd gør. Jeg er forfængelig og går op i mit udseende, og det er jo, fordi jeg ved, at jeg bliver vurderet på det,« siger Geeti Amiri.

Hvordan forholder du dig selv til dit eget udseende?

»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg begyndte at tænke, at mine lår er for store, og at min mave skal være mindre. Jeg prøver klart at leve op til et kropsideal, hvor man hellere skal være en størrelse 36 end en størrelse 40, og jeg kigger længselsfuldt ind i skabet på de kjoler, jeg engang kunne passe. De problemer, jeg har med min krop, er luksusproblemer i forhold til, hvordan nogle har det med deres krop. Men jeg tror den konstante bedømmelse, som kvinder er udsat for, er årsag til kvinders kropshad,« siger Geeti Amiri.

Hun understreger, at hun ikke siger det for at gøre kvinder til ofre. Men hun mener, at der er en helt grundlæggende forskel på, hvordan henholdsvis mænds og kvinders udseende bedømmes, og at det også er grunden til, at kvinder er så hårde ved sig selv.

Når hun stiller op i den offentlige debat, er hun også selv klar over, at der er en balance, som hun skal prøve at ramme med sit udseende.

»Hvis jeg ser mere dullet ud end min modpart i en debat, så bliver det brugt imod mig, men det bliver også brugt imod mig, hvis jeg ikke lever op til folks forventninger om et feminint udseende,« siger Geeti Amiri.

Hun mener, det er »bullshit«, når folk siger, at det primært er kvinder, der går op i andre kvinders udseende.

»Jeg køber ikke den med, at det er en kvindeting. Det kan godt være, at en fyr går efter den buttede pige, hvis han synes, hun er sød og kender hende, men det er jo de superslanke, som er dem, fyrene går efter. Det bliver set som et kontroltab, hvis man tager på, og det er ikke kun kvinder, der tænker sådan,« siger Geeti Amiri.

»Det er mere fornærmende for en kvinde at få at vide, at hendes røv er stor end, at hun er dum«

Når TV-vært Petra Nagel hiver i sin delle og taler om alt det, hun gerne vil lave om på sig selv, så gør hun sig selv til objekt. Det er noget, man bør undgå, mener sexolog Jakob Olrik.

»Jeg tror, at alle kvinder kender fænomenet, og at alle mennesker kender denne her selvværdsudfordring. Men hvis man bliver ved med at se sig selv som noget, der skal laves om, så får man et problem. Man kommer til at se sig selv som et hus, der skal renoveres, og ikke et menneske, der skal nyde livet og gøre de ting, der giver mening for én,« siger Jakob Olrik.

Resultatet bliver et ufrit liv. I stedet for at styrte i fitnesscentret bør både kvinder og mænd øve sig i at se på sig selv og andre med et beundrende og nysgerrigt blik, mener Jakob Olrik.

Er det forbeholdt kvinder at hade deres krop?

»Jeg tror, at der er nogle mekanismer, der gør, at kvinders kropsbillede er mere sårbart. Det er jo kvindebryster, der kører rundt på busserne, og for langt de fleste kvinder er det meget mere fornærmende, at deres veninde siger, at hun har en stor røv, end at hun er dum,« siger Jakob Olrik.

Jakob Olrik har jævnligt rejst i Cuba, og her møder han en helt anden kropskultur end den, han kender fra Danmark. Frodige kvinder i stramt tøj indtager dansegulvet med en helt anden stolthed og selvfølgelighed.

»Cubanerne lever i en seksuelt fri kultur. De er ikke underlagt stærke religiøse dogmer, der begrænser deres seksualitet. Samtidig er reklamer ulovlige, og det, tror jeg, har gjort, at en stærk og mangfoldig kropskultur har gode betingelser for at vokse frem.«

Jakob Olrik siger, at han varmt kan anbefale alle, der føler sig lidt for runde, at besøge lande, hvor kroppen opfattes på en anderledes positiv måde.
Han mener i det hele taget, at kroppen får tillagt alt for stor betydning i vores samfund.

»Kroppen er bare et hylster, der skal give os glæde og transportere os igennem livet. Selvfølgelig har vi en fascination af noget, der er smukt og velskabt, men når alt kommer til alt, så er det, hvem den bærer, der er interessant. Som mand bliver vi tiltrukket af hendes udstråling og hendes måde at være sig selv på, og hvis din kæreste ikke synes, at din appelsinhud er sexet, så er du sammen med den forkerte mand,« siger Jakob Olrik.

Jakob Olrik har stukket snuden frem i den offentlige debat, men han har aldrig været udsat for, at nogen har kritiseret hans udseende. Tværtimod fortæller ham.

»Der var engang en kvinde, der skrev til mig, at hun ikke kunne tage mig alvorligt, fordi jeg så for godt ud, men det tog jeg ikke så tungt« siger Jakob Olrik.