Der lød stille snøften og gråd fra cirka 1.000 mennesker, da Poul Offersen ved 14.30 tiden rejste sig fra sin plads ved sin 18-årige søn Kennis kiste for gå hen til mikrofonen og sige et sidste farvel til sin søn Kenni i Roskilde Domkirke i går. Han havde taget sin søns blå og røde yndlingskasket på.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Gud giver, Gud tager. Kære Gud, der tog du én for tidligt, sagde en fattet, men helt tydelig knust Poul Offersen som indledning til sin tale.Allerede fra ved 13-tiden i går aftermiddags var den solbeskinnede plads omkring Roskilde Domkirke svøbt i sorg, fire rustvogne ventede udenfor domkirken på kisterne af de fire drenge, og sørgende venner strømmede til domkirken.
Det var en hel by, der var kommet til Roskilde Domkirke for sige et sidste farvel, da Kenni Koustrup Offersen, 18, Martin Due, 19, Christian Nielsen, 18 og Sebastian Holm Hansen, 18, i går blev bisat fra Roskilde Domirke. De fire blev dræbt ved en trafikulykke i Tjæreby ved Roskilde natten til søndag i sidste uge.
1.000 sørgende
Roskilde Domkirke var fyldt med 1.000 sørgende mennesker, især fra den lille by Havdrup ved Roskilde med knap 4.000 indbyggere, hvor de fire drenge, der var nære venner og fodboldkammerater i Havdrup og siden Roskilde KFUM, kom fra.
Inde i kirken var de fire drenges hvide kister placeret ved siden af hinanden med billeder af drengene på kisten. Omkring hver kiste sad den nærmeste familie, og da menneskemængden begyndte at strømme ind i kirken, gik mange op til familierne for at give kram og sørge sammen.
Sognepræst Kristine Stricker Hestbech trøstede også familiemedlemmerne med kram, inden bisættelsen startede.
Hun kom til Havdrup Sogn året efter drengene blev konfirmeret i Havdrup kirke og kendte ikke drengene personligt. Men de seneste dage har hun været ved familiernes side, og hun kunne derfor sige personlige mindeord om alle fire drenge.
Familierne havde også valgt én sang hver, som skulle spilles for netop deres søn.
Fars farvel
Men som den eneste havde Poul Offersen overskud til at mindes sin søn og de tre andre dræbte drenge.
- Jeg var så stolt at dig. Jeg ved du så op til mig. Jeg fik aldrig sagt, at jeg havde meget mere grund til at se op til dig. Du havde egenskaber, som jeg ikke havde i samme rige mål, empati, godhed og hjælpsomhed. Vi deler vores sorg med alle jer, der er til stede. Vi takker Jer alle for Jeres deltagelse i vores sorg. Kenni, Martin, Christian og Sebastian - æret være Jeres minde, sagde Poul Offersen.
Efter hans tale og Kristine Stricker Hestbechs mindeord til de fire drenge, fulgte endnu en sang, der blev afspillet - en sang på engelsk skrevet af Gustav, en ven af de fire drenge. ’I’ll se you on the other side’ (Vi mødes på den anden side), lød en af linjerne i sangen.
På det tidspunkt blev det for meget for en ung kvinde blandt gæsterne i kirken, hun kollapsede, men fik hjælp fra dem, der sad ved siden af hende.
Fire kister
Højtideligheden sluttede med sangen ’Nu er jord og himmel stille’, og så måtte Poul Offersen hjælpe til med at bære kisten med sønnnen Kenni ud af Roskilde Domkirke som den første af de fire kister - fulgt af kisterne med Martin, Christian og Sebastian.
