Undertøjsmoden er skiftet voldsomt de sidste 100 år.
Få et kig op under skørterne på damerne. En kvindes undertøj er meget privat, men historisk set kan undertøj fortælle en helt særlig historie om tidsalderen.
På scenen i Øksnehallen gik kvinderne ind efter hinanden og fik publikum til at grine af ’bundløse trusser’, stramme korsetter og stive skørter.
»Undertøj er jo et rigtig fint spejlbillede på, hvilke kvindeidealer de enkelte tidsperioder har. Det siger noget om, hvordan man ser på kvinden, og hvilken rolle hun har i samfundet,« forklarer etnolog Frederikke Heick.
Undertøj defineres af krig
Fra det sidste årti i 1800-tallet og frem til 1980 skifter undertøjsmoden igen og igen. Kvindernes roller skifter afhængig af æraen, og derfor skal undertøjet også tilpasses.
Fra det stramme korset med timeglas, fremskubbede bryster og de store runde hofter, til det praktiske bomuldssæt. De helt store skift i historien sker, når mændene skal i krig, og kvinderne skal i arbejde. Det stramme korset kunne jo næppe være praktisk på arbejdspladsen.
»Omkring Første Verdenskrig kommer altså det første store skifte i undertøjsmoden, og efter kvinderne får stemmeret i 10’erne, ønsker de at blive mere frigjorte og tage styring på deres eget liv og seksualitet,« siger Frederikke Heick.
Ikke for mandens skyld
Helt frem til 1980’erne skifter moden gang på gang, alt efter om kvindens plads er i hjemmet eller på arbejdspladsen. I 80’erne bliver man træt af den løsslupne hippie-naturlighed, og derfor begynder man at dyrke kroppen mere. Det handler om sund kost og træning, og så kan undertøjet ellers være en pyntegenstand.
Det skal være livsstilen, der former kroppen – ikke undertøjet. Og intet skal gøres for at tilfredsstille manden, siger Frederikke Heick.
”Jeg tror ikke, særlig mange kvinder i dag vil indrømme, at de klæder sig på eller dyrker deres krop for mandens skyld. Nej, det skal i langt højere grad være for kvindens egen skyld og for hendes velbehag i modsætning til tidligere,” siger etnologen.