Så er den politiske sæson gået i gang igen med diverse sommergruppemøder og med noget af en retræte fra regeringen.

For i går meldte den politiske leder af Liberal Alliance, udenrigsminister Anders Samuelsen, ud, at regeringen i efterårets skatteforhandlinger har droppet at spille ud med at lette topskatten og hæve topskattegrænsen.

Det er fornuftigt at sætte planerne på standby for nu, for det er som om, at ét emne har kørt på repeat tre år i træk som en gammel grammofonplade, der efterhånden er gået så dybt i hak, at dansk politik nærmest har været sandet til.

Og det har givet vælgerne indtryk af, at topskatten er det største og vigtigste politiske tema overhovedet, hvis man ellers ser isoleret på debatten mellem politikerne på Christiansborg.

Debatten kickstartede igen, da Dansk Folkeparti holdt sommergruppemøde og kom med en klokkeklar opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge: Stop nu ambitionerne om at lette topskatten lige nu og fokuser i stedet på de områder, der kan skabes enighed om som f.eks. at sænke afgifter på biler og afskaffe licensen.

»Vi så sidste efterår, at vi havde et tumultarisk forløb,« sagde Kristian Thulesen Dahl på sommergruppemødet i Sorø.

Den opfordring har regeringen lyttet til, for faktum er, at der hverken er flertal for det i Folketinget eller i befolkningen. Og selvom det kan være ganske fornuftigt at lette topskatten, så må emnet ikke fylde så meget på den politiske dagsorden, at det skygger for en lang række andre og mere presserende emner.

Den afstand, der lige nu bare vokser og vokser mellem det, der bliver kaldt eliten og folket, ser ud til at blive alarmerende stor. Og den hårdtarbejdende dansker, der gør rent på vores skoler, sidder ved kassen i supermarkedet og patruljerer i vores gader i politibiler, kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der bliver brugt så meget energi på at diskutere topskat i stedet for at fokusere på de problemer, der føles langt vigtigere i deres hverdag.

safa