Politikerne på Christiansborg har i dette efterår en unik mulighed. En chance for at lukke sig op over for befolkningen i stedet for til stadighed at lukke sig mere om sig selv. Måske kan den fremherskende politikerlede endda få et nøk nedad?

Den omstridte stramning af offentlighedsloven, der til politikernes store overraskelse førte til massiv folkelig modstand i 2013, skal nemlig tages op igen i løbet af efteråret. Faktisk skulle det allerede være sket inden grundlovsdag i år, men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kunne ikke finde tid i kalenderen.

Især tre paragraffer har ført til en langt mere lukket politisk proces, og de skal lempes tilbage til fmao – før mørklægningen af offentlighedsloven.

Stramningen af paragraf 22, 27 og især paragraf 24 har været en direkte medvirkende faktor til, at det danske samfund er blevet mere udemokratisk og har lukket politikerne endnu mere inde i deres boble på Christiansborg, hvor borgere og mediers mulighed for at kigge magthaverne over skulderen er blevet stærkt begrænset siden 2013.

Paragraf 24 omhandler ministerbetjening, og stramningen har betydet, at borgere og medier ikke kan få aktindsigt i sager, efter de er afsluttet. Man kan klø sig i håret og meget undrende spørge – hvorfor? Bliver en sag forældet, fordi den ikke længere er under behandling? Hvilke sager har de sidste tre år så ikke set dagens lys? Kan der ikke være begået fejl, som offentligheden bør have ret til at få indsigt i, men ikke får det, blot fordi de ER afsluttet. Det er jo grotesk!

Stramningen af de andre to paragraffer lukkede muligheden for at få indsigt i ministres kalendere og for muligheden for at få aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder. Igen er det svært at se, hvorfor man lige præcis her ikke burde kunne få aktindsigt. Den eneste grund må vel være, at man ønsker at mørklægge beslutningsprocesser, og det er ikke et demokrati som det danske værdigt.