Det kan godt være, at Brønderslev Kommune er blevet kritiseret for ikke at kunne finde ud af at reagere på oplysninger om, at 10 børn ved Serritslev i månedsvis levede under uhumske, ja, nærmest umenneskelige forhold. Til gengæld gik der ikke mange dage fra, at to naboer havde luftet deres kritik af kommunen, til der hang en vred sagsbehandler fra kommunen i røret.
- Hun sagde, at hun havde set os i avisen, og at hun kunne se, vi boede sammen. Så råbte hun, at hvis vi delte så meget som det mindste med hinanden, så var det forbudt, forklarer Svend Guldhammer, der er nabo til huset i Serritslev, hvor mishandlingen af Brønderslev-børnene foregik.Årsagen til sagsbehandlerens henvendelse var, at Svend Guldhammer og hans kæreste, Hanne Grethe Mortensen, dengang ikke delte folkeregisteradresse, bl.a. fordi de ejede hver deres hus. Og eftersom Hanne, der dengang var på efterløn, snart skulle på pension, så ville den kommunale hammer snart falde, hvis ikke de fik styr på boligforholdene, lød det.
Reglerne for folkepension er nemlig sådan, at man får et lavere beløb, hvis man har en samlever, og derfor er kommunerne særligt opmærksomme på, at folk oplyser det rigtige.
- Vi havde jo lige været i pressen og kritisere kommunen, så jeg spurgte hende selvfølgelig, om dette var hævnakt, hvilket hun nægtede. Jeg lod hende så efterfølgende forstå, at så længe Hanne var på efterløn, så måtte hun selv bestemme, hvor hun var, siger Svend Guldhammer, der oplyser, at han og Hanne i dag har samme folkeregisteradresse.
Naboernes kritik havde få dage før lydt på, at kommunen kunne have forhindret de voldshandlinger der foregik mod de mange børn, hvis de blot havde lyttet mere til politiet, skolerne eller borgere i området.
Bt.dk vil gerne have spurgt Henning Risager fra Brønderslev Kommune, hvis afdeling har haft ansvaret for behandlingen af Brønderslev-sagen, om opringningen til naboerne havde forbindelse til kritikken af kommunen. Han ønsker dog ikke at kommentere sagen.
