Efter et dramatisk brokollaps ved Aalborg i 2006 blev der indført nye og skærpede regler for opførelsen af store vejbroer. Så hvordan i alverden kunne en næsten identisk ulykke indtræffe igen lørdag aften?
Det dramatiske kollaps lørdag aften under opførelsen af en ny bro over Helsingørmotorvejen får eksperterne til at rette blikket mod en næsten identisk ulykke i 2006. Og frem for alt får det dem til at stille spørgsmålet: Hvordan i alverden kunne det ske igen?
Det skriver Berlingske.
Læs også: Efter bro-kollaps på motorvej: Sådan kommer du igennem trafikken mandag morgen
I april 2006 styrtede en bro under opførelse sammen over Den Nordjyske Motorvej lige nord for Limfjordstunnellen ved Aalborg. En arbejder blev dræbt og flere blev alvorligt kvæstet.
Nøjagtig som under lørdagens kollaps var arbejdere i færd med at støbe broen, da katastrofen skete. Det vil sige, at de var i gang med at hælde flydende beton ned i store forme, der bliver holdt på plads af et stort stillads i form af en tung stålkonstruktion og en række fasttømrede brædder.
Efter ulykken i 2006 blev der nedsat en undersøgelseskommission, der bl.a. fastslog, at stilladset havde været alt for spinkelt. Og samtidig blev der udfærdiget en særlig stilladshåndbog med nye og skærpede retningslinjer for konstruktionen af stilladser i forbindelse med støbning af vejbroer.
Læs også: Ekspert om brokollaps: Her kan broens svage punkt være
- Men efter ulykken i 2006 blev der desværre ikke nedsat en uafhængig undersøgelseskommission. Det burde være sket. Den nedsatte kommission bestod af Vejdirektoratet, de involverede byggefirmaer og et enkelt firma, der ikke havde været direkte engageret i opførelsen af vejbroen. I stedet burde man have nedsat en kommission bestående af helt uafhængige eksperter uden økonomisk interesse i projektet, fastslår Christos T. Georgakis, der er professor og broekspert på DTU. Han tilføjer, at en sådan broulykke »ikke burde kunne ske i Danmark.«
I Vejdirektoratet lytter man til kritikken.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer en uvildig undersøgelse denne gang. Der er sket rigtig mange forbedringer i de sidste otte år, men det er åbenbart stadigvæk ikke godt nok, siger projektchef i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen.
Se billederne: Bro kollapset over Helsingørmotorvejen
En af konsekvenserne af det store brokollaps i 2006 var nye og skærpede regler for analyser og kontrol af brostilladser i både designfasen og lige før selve støbningen.
Disse regler er ifølge Erik Stoklund Larsen blevet nøje overholdt i forbindelse med opførelsen af den nye vejbro mellem afkørsel 13 og 14 på Helsingørmotorvejen. Hvorfor det er en stor gåde, hvad der præcist gik galt.
Da Berlingske søndag eftermiddag talte med professor Georgakis, befandt han sig ved den sammenstyrtede bro nær Gl. Holte, og ifølge ham ser det nedfaldne stillads ud til at være »væsentligt mere solidt« end det tilsvarende ved Aalborg. Men under alle omstændigheder må der have været en svaghed i konstruktionen, som fik konsekvenser i forbindelse med det pres, der opstår, når man begynder at hælde mange ton flydende beton ned i den indvendige form.
Ifølge både Christos T. Georgakis og Erik Stoklund Larsen var det et under, at ingen omkom under lørdagens brokollaps. Hvis en bil var kørt under broen samtidig, ville den formentlig være blevet knust. Og oppe på selve broen måtte chokerede arbejdere flygte til alle sider, og enkelte måtte gribe fat i selve armeringen for ikke at falde med ned.
I Vejdirektoratet mener man ikke, at brokollapsen kommer til at forsinke den overordnede tidsplan for udvidelsen af Helsingørmotorvejen, der ifølge planen skal stå færdig om to år. Men nord for den sammenstyrtede bro skal der nedrives og opføres en ny og tilsvarende bro over motorvejen, ligesom man skal have udført justeringsarbejde på en anden eksisterende bro.
Efter brokollapset ved Aalborg i 2006 gik der et helt år, før man kunne indlede arbejdet med at støbe broen færdig. Oprydningen bliver ikke færdig til mandag morgens myldretid, oplyste Vejdirektoratet søndag aften. På direktoratets hjemmeside kan man læse om alternative veje og udviklingen ved broen. Samtidig oplyser DSB, at der vil være ekstra vogne på tog på såvel Kystbanen som på S-togets linje B fra Hillerød.
