____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For ni år siden ændrede livet sig for altid for den 34-årige ekstremsport-udøver Morten Honoré, da han efter en cykelulykke i baghaven faldt så uheldigt ned, at han brækkede halsen. I dag er han lam fra halsen og ned.

Men Morten lod sig ikke knække af ulykken og i stedet for at miste modet til livet, skiftede han windsurfing, wakeboarding og snowboarding ud med en ny tradition - at sætte julelys op på huset i Nordsjælland.

Send et billede eller en video af din jule-formåen til BT på jul@berlingskemedia.dk, så kårer vi årets juleudsmykning op til juleaften.

Og det har resulteret i et storslået syn, som møder folk, der kommer forbi hjemmet i Langerød mellem 16:30 og 20:30 hver aften i julen. De imponerende 21.501 julelys kan få enhver jule-skeptiker i jule-humør. Udsmykningen begyndte i 2004 med to lyskæder og 200 pærer, men har siden taget fart. Planlægning og design er Mortens ansvar, men opsætningen hjælper vennerne med.

- Den mørke tid er en hård tid, fordi jeg grundet min megen tid inden døre bliver mindet om min ulykke. Lysene giver mig foruden et lys i mørket en indre glød og en lyst til at se det lyse og positive i livet, en lyst til fortsat at leve livet, skriver Morten til BT, der samtidig forsikrer, at det er en udsmykning med klimaet for øje. Der er indkøbt CO2-kvoter og 90 pct. af dioderne er af den miljøvenlige slags.

Og hvordan ser julen ud hos dig? Lyser julelysene omkring dit hus også hele kvarteret op, eller er din dagligstue fyldt med nisser i alle størrelser og farver.

Send et billede eller en video af din jule-formåen til BT på jul@berlingskemedia.dk, så kårer vi årets juleudsmykning op til juleaften.

I klippet herunder kan du se et eksempel på ekstrem juleudsmykning i USA. Mon vi kan overgå det i DK?