Ingrid Slott fra København undrer sig over, hvorfor Københavns Kommune har brug for op mod 100 kommunikationsmedarbejdere.

Kan det virkelig være rigtigt, at skatteborgernes penge skal bruges på den slags, når nu vi konstant sparer på både skoler, børnehave og ældreplejen?

Det spørger Ingrid Slott om i et debatindlæg på Berlingskes hjemmeside med titlen 'Hvor mange pædagoger kan man få, hvis man afskaffer 50 kommunikationsmedarbejdere på Københavns Rådhus?

»Min tanke er, at Københavns Kommune er en mastodont, og de har så mange medarbejdere, at de er ved at falde over hinanden. Man praler af at være en af de største arbejdspladser i Danmark, og det synes jeg sådan set ikke er noget at prale af – og alle de der kommunikationsmedarbejdere, hvad laver de egentlig?« spørger Ingrid Slott, da BT ringer for at få debatindlægget uddybet.

Hun er bestemt heller ikke tilfreds med den service, der ydes på det offentliges hjemmesider.

»Tag også det offentliges hjemmesider. Hver gang jeg skal indberette moms for min virksomhed, så er siden lavet om. Det kan godt være, der er kommunikationsmedarbejdere inde over, men det er stadig svært og indviklet,« siger Ingrid Slott, der også nævner en lysende bænk, Københavns Kommune har brugt penge på, og som i hendes øjne virker ligegyldig, når man sparer alle steder.

97 kommunikationsmedarbejdere

Hos Københavns Kommune forsikrer man dog om, at man ikke vader rundt i kommunikationsarbejdere, der ikke laver noget.

»Alle beløb kan let lyde voldsomt, fordi det drejer sig om mange mennesker. Vi har omkring 97 informationsmedarbejdere, men vi har også 500 medarbejdere, der arbejder med at holde byen og pladserne rene og brugbare for borgerne. Det er en stor kommune,« siger Søren Gregersen, der er kommunikationschef i økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Han forklarer også, at de mange medarbejdere varetager en bred vifte af opgaver, som vurderes relevante for kommunens arbejde.

»Informationsmedarbejdere hjælper, når forældre skal have besked om skoleindskrivninger, og når der skal informationer ud i børnehaverne. De hjælper også, når der skal affaldsplaner ud til borgerne, når der er borgermøde om byggerier, når der skal laves brochurer om kræfttilbud til borgere, servicekataloger til ældre, kommuneplaner, hjemmesider, intranet og alt muligt andet. Og når kommunale ledere skal have hjælp til eksempelvis ansættelser. Det handler om at få en stor maskine til at glide så let som muligt,« siger Søren Gregersen og tilføjer, at det er en myte, at der eksempelvis sidder 100 mennesker ansat til spin-arbejde på Rådhuset.

Et spøgelse af en lysende bænk

Tidligere har der dog været flere medarbejdere ansat til kommunikation, så man har skåret ned på posten.

»Som led i at effektivisere ser vi altid på, om man kan gøre tingene bedre og billigere at bruge digitale løsninger. Og så har man løbende effektiviseret, for pengene bliver ikke flere. Vi skal ikke have flere ansatte end nødvendigt, men hæren af spindoktorer er der ikke,« siger Søren Gregersen, som også gerne vil kommentere på den omtalte lysende bænk.

»Før jeg blev ansat, talte man om den lysende bænk, og lyset er jo slukket i den. Det var nok de færreste, der syntes, at det var en god idé, men det er en gammel og enkeltstående historie, som man godt kan blive træt af. Det er lidt et spøgelse, der forfølger os.«