Der er markant forskel på gymnasieelevers gennemsnit i landets kommuner. Tallene afspejler en social opdeling påpeger forsker. Et opgør med det frie gymnasievalg kan vende udviklingen, men det ønsker undervisningsministeren ikke.

I Ishøj Kommune får eleverne på det almene gymnasium 5,4 i gennemsnit til studentereksamen. I Guldborgsund Kommune får de 6,5, mens snittet er 7,7 i Rudersdal. Forskellen på gennemsnitskaraktererne mellem kommunerne er så stor, at det giver anledning til bekymring hos flere forskere, skriver Politiken.

- Det her er alvorligt. Tallene afspejler det sociale danmarkskort og viser, at der er en massiv polarisering i samfundet, siger Noemi Katznelson, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

- Vi skal stræbe efter et samfund, hvor der er lige chancer for alle, uanset hvor i landet man er født. Der skal ikke være så systematisk en forskel, som tallene viser, tilføjer hun.Ifølge Noemi Katznelson og flere andre eksperter hænger karaktergennemsnittet ikke nødvendigvis sammen med kvaliteten af undervisningen på det enkelte gymnasium. I stedet peger de på, at gymnasierne rekrutterer elever fra meget forskellige miljøer. Det er især i kommunerne i udkantsområderne og i socialt belastede områder, eleverne får lave karakterer. Det viser tal, som Uni-C, der er en styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning, har trukket ud på baggrund af studentereksamen i sommeren 2011.- Selvfølgelig spiller gymnasierne også en rolle - nogle gør det bedre end andre - men den sociale faktor slår meget stærkt igennem i visse områder, fordi eleverne kommer fra så vidt forskellige baggrunde, siger uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen.En måde, hvorpå politikerne kan udligne karakterforskellene, er ved at gøre op med det frie gymnasievalg og blande eleverne, påpeger han:- Kammeratskabseffekten spiller ind. Elever, der går sammen med meget dygtige elever, bliver også fagligt dygtigere. Det vil give elever med dårlige forudsætninger muligheden for at få en god eksamen, de reelt kan bruge til noget«Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil hellere indføre et socialt taxameter, der betyder, at midlerne til gymnasierne skal omfordeles, så gymnasier med mange fagligt svage elever får mest, skriver Politiken.

BNB