De stigende huspriser gør det fordelagtigt for mange boligejere at få en ny vurdering og dermed lavere bidragssats. Kreditselskaberne har dog forskellige krav
De fleste boligejere har set deres mursten blive mere og mere værd i løbet af de seneste år.
Et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter er steget knap 300.000 kroner i pris fra 2012 til 2017. Og lejlighedspriserne har haft endnu mere fart på - sidste år steg priserne med næsten 10 procent.
Den voksende friværdi er ikke kun rar at have som opsparing - den giver også nye spare-muligheder for mange boligejere.
Realkreditselskabernes lånegebyr, bidragssatsen, er nemlig beregnet efter din boligs værdi, da du købte den, eller ved seneste vurdering.
Hvis din bolig er blevet mere værd i mellemtiden, kan du få en ny vurdering, og dermed er der mulighed for at få en lavere bidragssats. Besparelsen er afhængig af lånets størrelse og belåningsgrad, men der kan nemt være mellem 4.000 og 5.000 kroner i gevinst på årsbasis - alene i bidrag, viser beregninger fra Realkreditkonsulenten.
Har du samtidig dyrere bankgæld, som du kan lægge ind under realkreditlånet, kan det samlet set være en rigtig god forretning.
»Vi ser rigtig mange, hvor det betaler sig, fordi ejendomsværdierne er steget. Det er en unik mulighed, som er der lige nu, men vi ved ikke, om den er der om et år,« siger Martin Riedel, der er boligøkonomisk rådgiver hos Realkreditkonsulenten.dk.
Krav om lån og omlægning
Der er dog forskellige regler for vurderinger og bidragsberegninger hos realkreditselskaberne, viser en rundringning, som BT har foretaget.
Nordea Kredit kræver, at du enten optager et tillægslån på minimum 100.000 kroner eller ansøger om ny afdragsfrihed på mere end tre år, for at du kan få en ny vurdering.
Hos de tre øvrige selskaber, Totalkredit, BRF Kredit og Realkredit Danmark, er det ikke et krav, at du øger belåningen, men vurderingen skal ske i forbindelse med en omlægning - dvs. f.eks. konvertering ned i rente eller skift til et andet låne-produkt.
Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, mener, at det burde være nemmere for boligejere at få en ny vurdering uden krav om omlægning eller øget belåning.
»Bidragssatserne er steget meget, og de har en stor betydning for den daglige økonomi. Jeg synes, det er rimeligt, at boligejerne kan få glæde af, at priserne på deres ejerboliger er steget markant, uden at de samtidig skal opfordres til at låne flere penge eller omlægge lånet,« siger Morten Bruun Pedersen.
Boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, mener, at systemet er »solidarisk« på den måde, at bidragssatserne ikke automatisk bliver sat op, når boligpriserne falder.
»Bidragssatsen er i udgangspunktet fast. Den falder ikke, selv om priserne stiger, og belåningsgraden derved falder, men den stiger omvendt heller ikke i perioder med faldende priser,« siger Lise Nytoft Bergmann.
