Hvis man begynder i gymnasiet med dårlige karakterer, er der stor sandsynlighed for, at man dropper ud eller ender med en dårlig studentereksamen.

Når tusinder af unge onsdag går spændte ind ad dørene til landets gymnasier, er et godt bud, at de drømmer sødt om, at det om tre år bliver deres tur til at blive fejret med hvid hue, lunken dåseøl og tåkrummende tale fra farmand.

Men for mange af dem bliver drømmen aldrig til virkelighed, og en ny undersøgelse dokumenterer, at det er de bogligt svageste, der snubler på vejen. Mere end hver tredje gymnasieelev, der har karakterer under 4 fra grundskolen, dropper ud af gymnasiet før tid, skriver Berlingske.

»Hvis du starter i gymnasiet og er fagligt svag, så bliver du ved med at være fagligt svag. Samtidig tilhører du den gruppe, der er i størst risiko for at falde fra. Der er simpelthen ikke særligt store chancer for at blive en succes i gymnasiet, hvis du ikke har det rette faglige niveau, når du starter,« siger direktør Stina Vrang Elias fra DEA om analysen, der er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik om de unge, der blev studenter i 2014.

Konklusionen er barsk:

De dårligste elever i folkeskolen er fortsat de dårligste elever i gymnasiet. Sandsynligheden for at ende blandt den dårligste tiendedel i gymnasiet er 38 procentpoint højere for elever, der starter med under 02 i dansk og matematik fra grundskolen, end for elever med et snit over 10.

Tidligere i sommer offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ellers en analyse, der viste, at to ud af tre af de fagligt svageste fra folkeskolen forbedrede sig så meget i gymnasiet, at de fik højere karakterer til studentereksamen, end de havde fået i folkeskolen.

»Problemet er, at man ikke tager højde for alle dem, der falder fra gymnasiet. Men vi skal selvfølgelig være åbne for, at eleverne kan forbedre sig i gymnasiet. Selv om vi ønsker et karakterkrav på 4 til gymnasiet, mener vi derfor, at det skal suppleres med pladser, som reserveres til de elever, der ikke opnåede et 4-tal, men som er meget motiverede og engagerede,« siger Stina Vrang Elias fra DEA.

Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for de almene gymnasier i Danske Gymnasier, hæfter sig ved, at AEs analyse viste, at det kan lade sig gøre at løfte eleverne fagligt i gymnasiet, selv om de fik dårlige karakterer i folkeskolen.

»Men i det almene gymnasium har vi ikke udfordringer med et stort frafald, og hos os er det også kun to procent af eleverne, der fik under 4 i karakterer fra grundskolen,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Danske Gymnasier foretrækker at holde fast i de nuværende uddannelsesparathedsvurderinger frem for at indføre et karakterkrav til gymnasiet.

»Man kan ikke ud fra en karakter afgøre, om et ungt menneske vil få et godt forløb i gymnasiet. Det gælder også elever, der har fået karakterer over 4. Det er vigtigt at fastholde en bred vurdering af de unge mennesker,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I foråret måtte den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) opgive at få gennemført en justering af gymnasiereformen på grund af uenighed om netop karakterkravet for at blive optaget på gymnasiet.

Partierne i rød blok ønskede et karakterkrav på 02 som til erhvervsskolerne, mens de borgerlige partier ønskede karakterkrav på mellem 4 og 7.

For de Konservative er et karakterkrav på 4 så vigtigt, at de mener, at det skal gennemføres, selv om det måtte betyde, at det bliver en smal politisk aftale.

»Det er svært at se, hvordan vi kan mødes, hvis man fastholder den samme forligskreds. Ellers må man gå i en ny retning og se, hvem der vil være med til det. Vi er parate til dét, der skal til, for at få lavet en bedre gymnasiereform, og vi kommer ikke til at bøje os,« siger den konservative uddannelsesordfører, Mai Mercado (K).

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen (DF), ser karakterkravet som en metode til at flytte søgningen fra gymnasierne mod erhvervsskolerne.

»Det afgørende for os er, at vi får et karakterkrav, der kan mærkes. Vi siger, at eleverne skal have 6 i gennemsnit for at komme på gymnasiet, og det underbygger DEAs nye tal. Man skal altså have nogle solide boglige forudsætninger for at kunne gennemføre en boglig ungdomsuddannelse som gymnasiet,« mener han.