De nye ord i fjerde udgave af Retskrivningsordbogen er et portræt af tiden
Siger ord noget om vores tid?
Ja, det gør de. Endda en hel masse. De fortæller hvilke teknologier, vi bruger – for eksempel smartphone og SMS - hvilke sygdomme vi rammes af – for eksempel kønsvorter og stressfaktor - og hvilke krav vores job stiller til os – for eksempel omstillingsparat og proaktiv.
I den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i næste uge, er der 64.000 opslagsord og cirka 4.500 af dem er nye. Det er Dansk Sprognævn, der har ansvaret for Retskrivningsordbogen, som angiver de officielle standard for grammatik og stavning.
Det er 11 år siden, at den forrige udgave af Retskrivningsordbogen udkom, og i den periode har Dansk Sprognævn samlet på nye ord. Ord, der er blevet så rodfæstede i sproget, at de nu har fået plads i den nye og fjerde udgave.
Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, kommer de nye ord fra alle områder i samfundet.
- Selvfølgelig er der mange udenlandske ord, men der er også mange danske ord som bagvagt, bederum, bundskat og bibliotekspenge. Der er desuden mange ord fra engelsk, for eksempel please, roadpricing, spindoktor, mentee og trainee. De ord, som er kommet med i Retskrivningsordbogen, er ord, som allerede har fæstnet sig. Nogle af dem kom ind i sproget allerede i 90erne, men har først nu fæstnet sig så meget, at de er blevet alment dansk, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Hun siger, at de nye ord afspejler, at danskerne følger med og lever i et vidensamfund, men hun mener ikke, at der er et bestemt område, som har fostret flere ord end andre.
- Dansk er et levende sprog, og det er sjovt at se, at der også kommer mange nye, sjove danske ord. Det kan godt være, at der er lidt flere engelske ord, end vi plejer at se. Engelsk er i dag det långivende sprog, hvor det tidligere var tysk, fransk og latin, men det ser ikke ud som om, vi optager flere udenlandske ord end tidligere. Sproget er ikke ved at blive anglificeret, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Eksempler på nye ord i Retskrivningsordbogen
Mad og vin: Tapas, barista, tiramisu, wrap, chorizo, citrongræs, bællevin og smoothie.
Job: Benchmarke, fredagsbar, kickoff, medarbejdersamtale, omstillingsparat, proaktiv, omstillingsparat, trainee, brainstorme, brushupkursus, elaborere og buzzword.
Samfund: Bundskat, skatteskrue, storkommune, vidensamfund, borgerservice, jobrotation og exitpoll.
Etnisk oprindelse/kultur/indvandring: Burka, perker, bederum, spontanflygtning og bådflygtning.
Sex, køn og påklædning: Blowjob, bøssepar, metroseksuel, tungekysse, pushup-bh, snave, kønsvorte og kinky.
Skældsord: Linselus, snothvalp, fuck, fucke, fucking, snydepels, tudefjæs, drengerøv, jubelidiot, nasserøv, pivskid, bitch, bimbo, alfahan , borgerdyr og båtnakke.
Teknologi: Callcenter, google, bruger-id, blogge, app, smartphone, hæve-sænke-bord, simkort og sms.
Fritid: Kolesteroltal, hvilepuls, powershoppe, headbange, reality-tv, ud af kroppen-oplevelse, wellness, pilates, juhupige og midtlivskrise.
Familie/skole: Skole-hjem-samtale, bonusbarn, bopælsforælder, familietamtam, omsorgssvigte, forældreintra og samværsforælder.
