Når forældre i næste uge sender deres børn i skole, har de i gennemsnit indkøbt nyt udstyr for 1.205 kroner. Det er dobbelt så meget, som børnene får julegaver for.
Børn landet over drager i næste uge af sted til første skoledag efter sommerferien med spritnye skoletasker, nyspidsede blyanter og proppede penalhuse. De er godt udstyret, for danske forældre bruger i gennemsnit 1.205 kroner på at gøre poderne skoleklar. Det er dobbelt så meget, som de bruger på julegaver til deres børn.
En undersøgelse, som Magasin foretog blandt deres kunder i december sidste år, viser, at julegaverne til børnene i gennemsnit koster forældrene 656 kroner per barn. Skolestarten er altså dobbelt så dyr, erfarer Magasin i en ny undersøgelse fra juli, hvor lidt over 1.000 forældre med børn i 0., 1. eller 2. klasse har deltaget. De 1.205 kroner går hovedsagligt til ny skoletaske, nyt penalhus og ny madkasse, men der bliver også indkøbt tøj og sko til børnene.
- Når sommerferien lakker mod enden, oplever vi en tredobling i omsætningen af skolerelaterede produkter som tasker, penalhus, skriveredskaber og lignende, siger Jan Helleskov, kommunikationschef i Magasin.
Det undrer ikke professor ved Institut for Afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School Birgitte Tufte, at der bliver brugt markant flere penge på skolesager end på julegaver. Hun har forsket i børn, medier og forbrug og ser en stigende tendens til, at forældre bruger mange penge på deres børn.
- Forældrene vil gerne have, at deres børn får det bedste, og det gælder også de helt små børn. Det er jo en stor ting, når et barn starter i skole, så selvfølgelig skal der indkøbes nye ting. Det ligger i tiden, at der skal købes en masse nyt, og i dag er der en meget stor fokusering på, at man bruger mange penge på sine børn, siger hun.
Det kan også mærkes hos Magasin, hvor omsætningen på skolesager er steget med ti procent i forhold til sidste år. Jan Helleskov mener, at det muligvis har noget at gøre med, at flere og flere forældre tager børnene med på indkøbsturen.
- Det er tydeligt, at selv de mindste skolebørn i langt højere grad end tidligere er med mor og far ude at vælge, hvad de vil have på og have med i skole. Det er dem, der har det sidste ord, siger han.
Børn er gennem de seneste 20 år blevet meget mere forbrugsorienterede, og Birgitte Tufte forklarer, at man ikke skal undervurdere effekten af »plagekraften«.
- Børn er gode til at plage, og det har stor indflydelse på, hvad forældrene ender med at komme hjem med. Desuden har børn stigende indflydelse på familiens forbrug, og man er begyndt at lytte mere til dem - også når de kun er fem eller seks år gamle, siger hun.
Birgitte Tufte påpeger samtidig, at forbrugersamfundet florerer mest i hovedstaden, og det viser Magasins tal også. I København og omegn bruger forældrene nemlig gennemsnitligt 1.351 kroner på nye skoleudstyr til børnene, mens tallene for Fyn og Midtjylland er henholdsvis 1.154 og 1.016 kroner.
- En forskel på 300 kroner fra København til Midtjylland er rimelig markant. Man er generelt lidt mere sparsommelig andre steder i landet i forhold til i hovedstadsområdet, men det afhænger selvfølgelig meget af, hvilket miljø man færdes i, siger hun.
