____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lommepenge er meget vigtige for børns evne til senere i livet at kunne administrere deres økonomi og handle selvstændigt. Det siger børnepsykolog Margrete Brun Hansen, der kalder det en joke, hvis børn skal til at betale skat af deres lommepenge.

Tidligere tirsdag kunne BT fortælle om Jakob Rigdahl, der undrede sig over de nye regler fra SKAT, der betyder, at hans 16-årige søn skal betale skat af de 100 kr i lommepenge, han modtager for at slå familiens græsplæne.

- Jeg tager det som en joke. jeg har virkelig svært ved at se hvordan de vil administrere det og indberette det. Jeg har svært ved at tro det og hvis det drejer sig om almindelige lommepenge kan jeg ikke tro det er rigtigt, siger Margrete Brun Hansen og forklarer, at det er vigtigt, at børn kan tjene deres egne lommepenge når de udfører pligter i hjemmet.

- Vi hjælper alle sammen hinanden og vi har pligter og for dem får du penge. Vores børn skal jo have nogle penge. Den selvstændighed, der ligger i at man har penge i pungen, den er vigtig. Så pligterne er, at når jeg er en del af et fællesskab, så skal jeg også yde noget. Og når jeg yder noget så nyder jeg også noget, siger hun.

Det er også vigtigt for, at børnene senere i livet lærer at administrere deres økonomi.

- Det er vigtigt for børn at få lommepenge, der er tilpasset deres behov, så de lærer at administrere dem og få dem til at slå til. Det er et lærested, så når de står med SU'en, så kan de administrere pengene. Så lommepenge er rigtig vigtige, da de netop lærer børnene at administrere dem på livets vej, forklarer hun og fortsætter.

- Der bliver hjemmet det første sted børnene lærer det svære ved at have nogle penge, og at kunne administrere dem. Derfor giver man også små børn nogle få penge, så de lærer hvad slik og chokolade koster. På den måde lærer far og mor ved at give lommepenge, hvordan man skal administrere dem ude i samfundet, siger hun.