Morten Schrøder er læge på Rigshospitalets børneafdeling, hvor han oplever, at forholdene i forvejen er så presset, at man risikerer børnenes helbred og i værste fald liv, hvis skruen strammes endnu mere.
»Jeg har gennem en årrække arbejdet som børnelæge og har oplevet de sidste år, hvordan der er blevet skåret mere og mere ind til benet i forhold til ressourcer, mens der kommer flere patienter. Det betyder, at vi har mere travlt og skal løbe hurtigere og hurtigere. Det er ikke synd for mig eller mine kollegaer, det gør vi gerne og har gjort i årevis, men jeg er bekymret for, hvad det kan få af konsekvenser for børnene. For når det får negative konsekvenser for os, betyder det, at børn bliver syge eller i yderste konsekvens dør,« siger Morten Schrøder til BT.
Lørdag gjorde den 37-årige læge noget, han ellers ikke har gjort sig i før. Han råbte op på Facebook, hvor han i et opslag beskrev sin nattevagt, der kun levnede plads til en enkelt times hvile mellem klokken 04 og 05, fordi der simpelthen var for mange syge børn at tage sig af. Opslaget er flankeret af et billede af Morten Schrøder selv, mens han erklærer, at han nu vil sove – inden han igen skal på en ny 19 timer lang vagt.
’Hvis vi presses mere, kommer det nok desværre til at koste liv, også børneliv, frem af banen. Det er voldsomt. Uacceptabelt. Og både uværdigt og katastrofalt for læger, sygeplejersker, børnene og deres familier,’ lød det blandt andet i Morten Schrøders opslag, som siden er blevet delt mere end 12.000 gange og har modtaget over 34.000 likes på Facebook.
Morten Schrøder skriver sit opslag i kølvandet på kollegaen og børnelægen Signe Bødker Thim, der efter en 17 timer lang vagt på Regionshospitalet i Viborg skrev en lignede opdatering og udtrykte sin frustration over, hvordan Regionerne i de igangværende overenskomstforhandlinger blandt andet ønsker at ændre en række vilkår for læger.
Ifølge både Morten Schrøder og Signe Bødker Thim lægges der blandt andet op til, at lægerne fremover må have nattevagt hver fjerde døgn i stedet for hver sjette døgn i gennemsnit. Derudover går et andet forslag på, at en dagsvagt for læger skal kunne vare til klokken 23 om aftenen, fortæller Morten Schrøder.
Han understreger dog, at hverken de forhandlingstekniske detaljer eller spørgsmålet om løn er baggrunden for hans opråb. Det er derimod det samlede billede, der har tegnet sig gennem længere tid.
»Uafhængigt af om vi går ind i teknikaliteter, så oplever jeg, at hvis det bliver mere presset, så kommer børnene måske til at lide eller dø. Det er en oplevelse, jeg har haft gennem de sidste mange år ved at arbejde med børn i hænderne hver dag,« siger Morten Schrøder til BT.
Løber fra patient til patient
På en typisk nattevagt, som børnelægen blandt andet var på i weekenden, er det ikke ualmindeligt, at man i forvejen knapt nok har tid til at tilse selv de mest alvorligt syge børn.
»I weekenden på nattevagt stod jeg med et barn på 5 uger, der havde et epileptisk krampeanfald, og hvis vi ikke behandlede, så ville han dø. Men mens jeg stod der, blev jeg ringet op om, at et barn på 2 uger er i børnemodtagelsen med alvorlig blodforgiftning. Det skal vi selvfølgelig også gøre noget ved med det samme, så når jeg har igangsat behandling ved det første barn, løber jeg over til det andet afsnit og sætter behandling i gang, og så løber jeg tilbage til det første barn,« fortæller Morten Schrøder og tilføjer:
»Det skete mellem klokken 4 og 8 om morgenen, hvor vi havde været i gang i lang tid. Det er ok, og det kan vi godt. Vi er på og børnene får hjælp, men jeg ved stadig, at mens jeg har de to børn, så har jeg også 30-40 andre børn, jeg også skal have i baghovedet. Til sidst i vagten kom der også en dreng med en akut opstået nyresygdom, så vi har så mange ting i spil. Og ud over de alvorligt syge børn, ser vi samtidig også mange andre børn med snot og influenza.«
Morten Schrøder fortæller, at man typisk er to læger på børneafdelingen om natten, der skal dække ca. 30-50 børn på afsnittet for hjertesygdomme, kræftsygdomme, semi-intensiv afdeling, børn der har brug for ekstra tæt pleje samt det almene afsnit.
»De nattevagter, jeg lige har haft, er et eksempel på en almindelig vagt, hvor vi kun lige kan nå i mål med vores behandling, men bliver det mere presset, kan vi ikke,« siger Morten Schrøder.
Dagsvagt til 23 findes allerede
Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Midtjylland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, siger til BT, at han ikke forventer, at læger skal regne med mere natarbejde. Derimod er dagsvagter til klokken 23.00 allerede en realitet for visse læger.
»Jeg vil helst ikke løfte for meget af sløret for de drøftelser, vi har haft om overenskomsten. Men jeg kan sige, at vi ikke har en interesse i, at lægerne skal arbejde mere om natten. Og faktisk har vi tidligere arbejdet for, at læger skal have mindre natarbejde,« siger Anders Kühnau og uddyber:
»For speciallæger - som typisk er overlæger - er det allerede sådan, at vi ved overenskomsten i 2013 lavede en aftale om, at de skal arbejde helt til klokken 23.00 på en dagsvagt. Det handler om, at vi vil undgå for travle nattevagter. Og faktisk bliver mange folk syge om aftenen, så målet med dagsvagter til klokken 23.00 er, at vi kan behandle dem, der kommer ind om aftenen og forhåbentlig få sendt dem sikkert hjem, så de ikke skal ligge på sygehusene natten over og dermed presse det personale, som er på arbejde om natten.«
I forhold til Morten Schrøders påstand om, at yderligere pres på sygehusenes personale vil føre til dødsfald, så er regionerne - og de igangværende overenskomstforhandler - ikke det rigtige sted at lede kritikken hen, mener Anders Kühnau:
»Jeg ser de to lægers opslag i en kontekst til overenskomstforhandlingerne, men der er intet, der tyder på, at lægerne skal presses yderligere. De skal arbejde mere effektivt. Ikke presses mere. Desuden mener jeg, deres kritik er i forhold til mangel på hænder på sygehusene. Men de ressourcer, som sygehusene har, kommer af regionernes aftale med regeringen. Og regeringen har ikke ønsket at give regionerne flere penge, selvom der er kommet flere patienter - der bliver født flere, og der er kommet flere ældre. Og så skal man tænke på, at overenskomstforhandlingerne ikke drejer sig om flere penge, men om fordeling af de penge regionerne har,« siger Anders Kühnau afslutningsvis.
