Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og geografi. Og det slår især igennem blandt børn og unge fra småøer og Vestegnen, som sjældent får en universitetsuddannelse.
Danske børns mulighed for at ende som veluddannede voksne afhænger ikke alene af deres egen begavelse. Det betyder også noget, hvor i landet de bor, skriver fagbevægelsens Ugebrev A4.
Den geografiske faktor slår især igennem for børn fra danske småøer og Vestegnen, og således ender kun et ud af 25 børn fra Samsø, Ishøj og Ærø med at opnå en kandidatgrad fra universitetet. Og omkring hver tredje får aldrig anden uddannelse end en 9. klasse eksamen.
Dermed er de tre kommuner - målt blandt alle danske kommuner - længst fra de nationale målsætninger på uddannelsesområdet, som siger, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. Det samme gælder i flere andre ø- og vestegnskommuner.
I Ishøj, som klarer sig næstdårligst i hele landet, kommer tre ud af 10 børn ikke videre efter 9. klasse. Men Jørn Hjøllund (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget, mener ikke, at det er kommunens skoler, der er problemet. Han peger i stedet på børnenes familiære baggrund:
- Vi har nogle svære vilkår på grund af vores befolkningssammensætning. Vi er den kommune, der har flest elever med tosproget baggrund. Og så har vi også de fattigste indbyggere i Region Hovedstaden. Der er en vis sammenhæng mellem dét, forældrene er uddannet til og dét, man snakker om ved aftenbordet, siger han til A4.
BNB
