Undersøgelse af mobning viser, at de elever, der mobber, ofte er lede og kede af det skolefaglige og trætte af lærerne. Omvendt er mobbeofrene glade for undervisningen og for at lære.
Bange. Ensom. Træt af skolen.
Sådan er der mange skolebørn, der har det i de klasser, hvor mobning stortrives. Det viser en analyse af mobning og trivsel blandt store skolebørn, som mobbeforskere fra Aarhus Universitet har gennemført i tre kommuner på den københavnske vestegn. Det skriver Berlingske.
»Vestegnsundersøgelsen« påviser bemærkelsesværdigt store forskelle på de elever, der bliver mobbet, og på de elever, der mobber andre. Mobberne er lede og kede af skole og undervisning, har et dårligt forhold til lærerne og forventer ikke meget af deres karakterer. Omvendt er mobbeofrene langt mere positive over for skolegang og har en positiv indstilling til lærerne og til det at lære noget nyt. De forventer også tilfredsstillende karakterer.
- Det overraskende i vores undersøgelse er, at der er signifikant forskel på mobbeudøvernes og mobbeofrenes forhold til det skolefaglige. Det ser ud som om, der er en sammenhæng mellem mobning og børnenes mening med at gå i skole. Hvis selve skolegangen ikke giver mening for børn, så kan det give mening og fællesskab for dem at være med til at mobbe andre. For dem bliver det vigtigste i skolen at bevare teten og populariteten og overleve i det spil i stedet for, at deres skolegang kommer til at handle om at knække andengradsligninger og lære de engelske verber. Derfor kan mobning true selve meningen med at gå i skole, siger Helle Rabøl Hansen, der har gennemført undersøgelsen sammen med kollegerne Inge Henningsen og Jette Kofoed.
Undersøgelsen er en del af det store forskningsprojekt »Exbus« (Exploring Bullying in Schools). Den anden antologi om forskningsresultaterne udkommer i dag blandt andet med en analyse af resultaterne fra »Vestegnsundersøgelsen«. Analysen peger på, at der er en sammenhæng mellem manglende skoleglæde og forekomsten af mobning.
- Det siger noget om vores måde at indrette skole på. Kan skoleglæde og skoleinteresse virke anti-mobbende? Hvis vi kan skabe en skole, hvor eleverne føler et fællesskab for undervisningen, behøver de ikke mobningen til at skabe fællesskab. Det er interessant at se, om det vil begrænse mobningens udbredelse, hvis det lykkes os at skabe en større grad af skoleglæde blandt eleverne, siger Helle Rabøl Hansen.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) sidder i øjeblikket for bordenden i de politiske forhandlinger om en skolereform. Hvis det står til hende, skal elevernes glæde ved at gå i skole fremover måles.
- Vi vil måle på ganske få ting. Hvert år måler vi på dansk og matematik, men som noget nyt har vi også et trivselsmål med. Det er, fordi vi tror, det hænger sammen. Der er flere dimensioner i mobning. Det handler om et godt læringsmiljø, hvor man oplever, at man bliver udfordret fagligt på en positiv måde. Og det handler om, at man føler, at man er en del af et fællesskab. Ved at måle på trivslen får vi et redskab til at se, om noget går skævt i en klasse, siger Christine Antorini.
I »Vestegnsundersøgelsen« er der på tværs af klasser med og uden mobning fundet en overraskende stor andel af eleverne, der er bange for ikke at være dygtige nok i skolen. Ligeledes er en del elever også bange for at blive gjort til grin i klassen – også selv om de går i en klasse uden mobning.
- Hvorfor er den angst i skolen? Det handler ikke nødvendigvis om, at eleverne er bange for hinanden og for mobning, men det ser ud, som om det kan have noget at gøre med selve skolens kultur. Skolen er et vurderende samfund, siger Helle Rabøl Hansen.
For næstformand Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening er der ingen tvivl om, at det sociale miljø i en klasse hænger sammen med lærernes evne til at undervise.
- Elevernes opmærksomhed skal rettes væk fra hinanden og over på det fag, der undervises i. Jo dygtigere læreren er til faget og til at undervise i det, jo større sandsynlighed er der for, at eleverne får et godt socialt miljø. Vi diskuterer, om man skal have en anden lærer med i klassen for at skabe et godt miljø. Når eleverne føler, at de er bange for at blive til grin, er man også nødt til at være opmærksom på at skabe en gensidig accept af andre mennesker, mener Dorte Lange.
Men mobning er et kompliceret fænomen, som mange lærere har måttet give fortabt over for at bekæmpe. De danske lærere har generelt viljen, men ikke altid den tilstrækkelige viden til at løse mobbeproblemer blandt eleverne, mener Helle Rabøl Hansen.
- Lærerne er ikke uddannede i at håndtere mobning, men det burde være et obligatorisk modul på læreruddannelsen, som de kommende lærere skal til eksamen i. Mange lærere prøver at løse problemerne, men de skal have redskaber og viden, som de ikke har i dag. Mobning er så kompliceret, og man kan let komme til at bagatellisere en mobbesag, fordi man ikke ved, hvordan problemerne skal løses, siger hun.
I første omgang skal lærerne hjælpe eleverne til at tale sammen om de indbyrdes stridigheder og drillerier. Og det er faktisk det sværeste, mener formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck. Faktisk kan lærerne komme til at gøre det værre for den mobbede.
- I virkeligheden oplever vi, at det sværeste er at tale om det. Vi mangler nogle lærere, der kan gå ind og tage hånd om eleverne i konflikterne. Det, vi oplever, er, at når elever bliver mobbet, har de ikke lyst til at sige det til lærerne. De føler, de selv er skyld i det, og det er skamfuldt og ydmygende. Lærerne har brug for at vide, hvordan de kan bekæmpe mobning uden at gøre situationen værre for den mobbede elev, siger Vera Rosenbeck.
