”Er jyske børn en smule mere sarte end de fynske? Da Odense ZOO lod børn dissekere rotter i Kolding Storcenter i uge 7, endte det med at hele 4 børn kastede op eller ligefrem besvimede! Vildt. (-; /Anne”.

AF Per Falborg.

Sådan skrev Anne Høybye, teamleder for kommunikation og marketing i Odense Zoo, på Zoos Facebook-væg tidligere på ugen. Egentlig var det bare tænkt som en lille kæk vits. Men ifølge fyens.dk har opslaget på Facebook givet en del negative kommentarer.

Udtryk som 'usmageligt', 'upassende' og 'underligt' optræder flere gange. Især er mange utilfredse med, at Odense Zoo lægger en negativ vinkel på besøget i Kolding.

Tager ansvar for kommentar

Det var dog ikke tanken med opslaget, siger Anne Høyby til fyens.dk:

- Min pointe var, med et glimt i øjet, at vi har gjort det nogle gange i Odense Zoo, og der er aldrig nogen, der er besvimet af det. Og så tager vi rotterne med til Jylland, og så segner ungerne. Men det fik jeg ikke lige skrevet i opslaget, siger Anne Høyby, som da også på Facebook senere har taget ansvaret for sin vittighed og blandt andet omtaler sig som 'en måske lidt for kæk Facebook-skribent.'

VAR DET EN UPASSENDE KOMMENTAR? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: