Der bliver nu sået stor tvivl om politiets tal i forbindelse med tilskadekomne betjente under G20-topmødet i Hamborg. Ekspert kalder pressens dækning problematisk.

’Næsten 500 betjente såret under optøjer i Hamborg,’ og '476 betjente såret efter blodige kampe i Hamborg,' lød nogle af overskrifterne blandt de danske medier søndag den 9. juli, efter den tyske by havde oplevet voldsomme optøjer, der nogle steder fik byen til at ligne en krigszone. Men langt de fleste betjente kunne fortsætte deres arbejde efter en kort behandling på stedet, skriver medie. Journalistikken fejler, mener medieforsker.

Oplysningen om de 476 tilskadekomne betjente kom fra Hamborgs politi, der omkring middag den 9. juli sendte oplysningen ud via en pressemeddelelse. I danske medier er ordene 'sårede' og 'tilskadekomne' brugt i dækningen. Også i BT.

Det amerikanske internetmedie Buzzfeed sår nu tvivl om de oplysninger. (Klik her for længere version på tysk)

Ifølge mediet begyndte tysk politi allerede at tælle tilskadekomne betjente halvanden uge, før de voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter begyndte at præge topmødedagene. Og mange betjentes skader bestod blandt andet af dehydrering og ikke som følge af sammenstød med demonstranter, skriver BuzzFeed.

BT forsøgte onsdag den 12. juli at få svar fra Hamborgs politi på, hvor mange betjente, der måtte behandles på skadestuen og hospitalet, hvad der karakteriserer en såret betjent, og hvor mange betjente der stadig er indlagt. Politiet i Hamborg vil dog kun oplyse, at ingen betjente længere er indlagt.

'Sorry,' skriver politiets pressetjeneste.

Og der er stor forvirring om tallene.

BuzzFeed har forhørt sig hos de tyske delstater, der havde politi udstationeret i Hamborg under topmødet. 16 har svaret. Ingen beretter om alvorligt tilskadekomne betjente. Rafael Behr, professor ved Politiskolen i Hamborg, siger til BuzzFeed, at mange betjente blandt andet blev meldt såret på grund af dehydrering.

Og alt i alt vurderer BuzzFeed, at 95 procent af de betjente, der blev karakteriseret som tilskadekomne eller sårede i Hamborg politis opgørelse, kunne fortsætte arbejdet efter kort behandling på stedet. Resten var ikke i stand til at møde på arbejde dagen efter eller i en længere periode.

Hamborgs politi bidrager heller ikke med tal til BuzzFeeds opgørelse, men skriver at 74 betjente blev rapporteret som tilskadekomne inden den 6. juli. Det var dagen, hvor demonstrationen ’Welcome to hell’ blev opløst af politiet, inden den kom i gang, fordi demonstranter ikke efterkom politiets krav om at fjerne maskering. Senere opstod der omfattende hærværk og optøjer i byen.

Brandenburgs indenrigsministerium skriver til BuzzFeed, at skaderne ikke kun er et resultat af vold i forbindelse med uroligheder, men også et resultat et politiindsatsens længde.

Den forhøjede sikkerhedsindsats i byen begyndte nemlig allerede den 22. juni. Her begyndte politiet at opgøre syge og tilskadekomne, oplyser ministeriet og tilføjer, at kun 231 kom til skade eller blev syge under dagene med de mest voldsomme optøjer mellem den 6. og 9. juli.

Politiet fra Hesse oplyser desuden, at 130 af deres 150 sårede betjente blev sårede af tåregas og peberspray.

Rafael Behr vurderer over for BuzzFeed, at politiet sandsynligvis har smidt tåregas, som er blevet kastet tilbage af autonome.

Derfor fejler journalistikken både herhjemme og internationalt, når det ikke fremgår af avisernes overksrifter, at oplysningerne kommer fra politiet, mener medieforsker Lars Kabel.

»Selv myndigheder som tysk politi har en institutionel egeninteresse. Den egeninteresse har været at fremstille det som om, de nærmest har været i krig. Det repræsenterer deres interesse, at historien bliver vinklet og lagt frem på den måde,« siger han.

Nogle steder har overskriften været 'Politi: 476 betjente såret under topmøde i Hamborg'. Andre har lydt ’Næsten 500 betjente såret under optøjer i Hamborg’. Hvad er forskellen?

»Det sidste er problematisk. Der laver journalistikken ikke sit arbejde godt nok efter min mening.«

Så man burde angive kilden allerede i overskriften?

»Ja, det er perfekt at skrive, at tallet kommer fra politiet. Man ville jo aldrig kunne lade være med at citere tysk politi efter sådan en indsats.«

I 2007 modtog tysk politi kritik for at overdrive antallet af sårede og tilskadekomne betjente i forbindelse med G8-topmødet i kystbyen Heiligendamm. Her berettede medier om omkring 400 sårede betjente. Blandt andet efter gadekampe i Rostock. Men ifølge organisationen Statewatch blev kun to betjente indlagt.

»Bare fordi der er tale om en myndighed, betyder det ikke, at den ikke har egeninteresser. Det er selvfølgelig i deres interesse at få det til at fremstå som om, det var et blodigt slag. Det udløser ressourcer, øget opmærksomhed og ros for indsatsen,« siger han og understreger, at to tilskadekomne er to for meget.

Lars Kabel betegner de voldsomme optøjer i Hamborg som en form for koreograferet ballade, der udelukkende har til formal at skabe opmærksomhed.

»En opmærksomhed som i udstrakt grad leveres af medierne. Og tysk politi spiller spillet ved at lancere et tal, der givetvis er manipulerede,« påpeger han.

Men der er enormt gode billeder i balladen...

»Men det er også enormt problematisk, hvis man ved, at man får global opmærksomhed, hvis man iscenesætter et voldeligt show.«

Hvilket ansvar har medierne så?

»Det er svært at definere, hvor mediernes grænse er. Det er det samme med terrorproblematikken. Målet med terror er ikke at skade så mange mennesker som muligt, men at få så meget opmærksomhed som muligt. Ansvaret kan i hvert fald ikke defineres gennem lovgivning. Det er et redaktøransvar. Man skal nok være tilbageholdende en gang imellem og så beskytte sig bag kildeangivelsen. For som nyhedsjournalist kan du heller ikke sidde og vente på, at det hele bliver udredt,« siger Lars Kabel.