Birgitte og Hans Erik er sammen på 26. år. De har givet deres liv og tilværelse en helt ny dimension med flere partnere
Det er først på eftermiddagen, bøgekævlerne knitrer lystigt i brændeovnen, og Birgitte Gyrd og Hans Erik Rasmussen sidder som så ofte før ved det solide spisebord i deres rummelige køkken og snakker om løst og fast over frokosten i ægteparrets smukke gamle hus på deres ejendom Førslev Gl. Mølle syd for Ringsted.
Birgitte giver med et drillende grin et par tips til sin mand om, hvilken skjorte han kan tage på i aften, så han ser allermest tiltrækkende ud. For i aften kommer en sød kvinde, som Hans Erik skal mødes med for første gang, hvor det bare er de to, der bruger tid sammen.
52-årige Birgitte Gyrd og 55-årige Hans Erik Rasmussen har dannet par i snart 26 år og været gift i 23. De er forældre til to børn på 19 og 22 år. Og de elsker hinanden. Mere og mere.
De seneste fire år har de levet polyamorøst - det vil sige på en måde, så det er helt i orden og det mest naturlige i verden for dem begge, hvis de hver især også samtidig elsker andre. Og med andre.
”Jeg elsker min mand så meget, og jeg er helt overbevist om, at han og jeg skal være sammen altid. Det har vi været i nu 26 år, og vi har måske 35 år tilbage endnu. I vores samfund er vi opdraget til at være monogame, og derfor kan det være noget af en barriere at komme over ikke blot at skulle have den samme partner og ingen som helst andre hele livet. Men hvorfor ikke sætte kærligheden fri? Hvilken ret har jeg til at bestemme, at Hans Erik ikke skal gøre, hvad der er godt for ham? Og hvordan kan han vide, hvad der er godt for mig? Det kan man jo ikke. Og det skal man ikke,” siger Birgitte, som er ny skribent og blogger i BT og på bt.dk med polyamorøsitet og alt, hvad temaet indebærer, som omdrejningspunkt.
For selv om polyamorøsitet utvivlsomt har vakt stor forargelse hos nogle, har det også vækket flere og flere danskeres nysgerrighed og givet et helt nyt perspektiv på tilværelsen. Præcis som det er sket for Birgitte og Hans Erik.
”Vi begyndte at leve sådan her for fire år siden, og det er ikke forkert at sige, at det er en milepæl i mit liv. Første milepæl var, da jeg blev født, og den anden var, da jeg i 1992 mødte min mand. Tredje og fjerde milepæl var, da vi fik vores børn, og den femte var i 2014, da vi blev polyamorøse. Det fylder rigtig meget – på den gode måde. Så der er helt klart et ”før” og et ”efter”. Det er simpelthen en særlig tilgang til livet. Oven i det hele er det skønt at konstatere, at min mands og mit forhold, som var stærkt i forvejen, bare er blevet endnu stærkere,” siger Birgitte Gyrd.
Hans Erik Rasmussen supplerer:
”Vi giver hinanden de her muligheder inden for vores ægteskab, og det er fantastisk at kunne det. Vi ser os selv som to selvstændige individer, som samtidig bare vil hinanden. Uden at det skal lyde af mere, end det er, så har vi nok altid levet vores liv, som mange af vores venner har sagt om: I gør lige det, vi drømmer om. Jeg har haft mit rejsebureau i mange år og har rejst en hel del, og Birgitte har levet som professionel kunstner. De seneste fire-fem år har vi så fået endnu en dimension på vores tilværelse,” siger han.
Og tilføjer i samme åndedrag:
”Det er meget vigtigt, at man husker at passe godt på hinanden, når man lever som vi gør. Man skal ville og kunne tale med hinanden om alt. Også om de svære ting. Om alle de følelser, der er. Ellers går det ikke,” siger Hans Erik Rasmussen.
Selv om det var Birgitte, som i 2014 tog initiativ til at leve polyamorøst, efter hun på en danse-camp i sommerferien var blevet stærkt fascineret og tiltrukket af en anden mand, har det vist sig faktisk at være hende, som har den største udfordring med jalousi.
Det skal hun ind imellem stadig arbejde med, erkender hun. Og det gør hun bedst, hvis også hun får en nær relation til den eller de kvinder, som Hans Erik har en relation til. At komme til at kende mennesket godt, gør, at hun bliver rolig indeni, selv om Hans Erik tager afsted et par dage for at ses med en anden kvinde.
”Jeg bliver høj af at være sammen med andre mennesker, når det er i en ægte relation. Og jeg synes, der sker så meget omkring mig, så jeg ville ønske, døgnet havde 48 timer. Det er meget tidskrævende at leve på den måde, som vi gør. Så tidskrævende at jeg for eksempel nærmest ikke har set fjernsyn i fire år. Men hvorfor også sidde og se på andres liv, når man kan leve sit eget i stedet for? Jeg har de seneste år fundet ud af, at verden er så fuld af muligheder, og jeg føler mig meget privilegeret. Livet er fuld af smukke sjæle. Lad os da dele lidt mere. Og det kan man kun, hvis ens tilgang til det er åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed. Det kræver et stort selvværd og at man kan stå meget ved sig selv,” siger Birgitte.
Hans Erik har i længere tid haft et forhold til en anden kvinde, som han ses fast med en gang om ugen. Hun har ikke andre kærester eller partnere.
Nogle gange er de sammen hos hende. Andre gange hos Hans Erik og Birgitte, hvor hun måske samtidig har besøg af den mand, som hun gennem de seneste to år har været kæreste med.
Forholdet, som hun for nylig er trådt ud af, har de kørt som ”4/10”, som hun beskriver det. Altså hvor hun og kæresten fast har været sammen i fire dage inden for en to-ugers periode med hver anden weekend og hver anden onsdag-torsdag.
For at få alles kalendere til at gå op, har Hans Erik og hans veninde tilpasset deres tidsskema til de andre, fordi det også har været nødvendigt at skulle tage hensyn til Birgittes kærestes anden – og primære – kæreste, da hun har delebørn.
”Det er følelsernes ekstremsport at være polyamorøs. Man skal virkelig ville det,” konstaterer Birgitte Gyrd. Og illustrerer det selv:
”Lige nu ses jeg lidt løst med en anden mand, som måske har potentiale til mere. Han er også polyamorøs men forholdsvis nyudsprunget. Derudover har jeg to dansepartnere, som jeg har det rigtig godt med. Vi er ikke i en seksuel relation, men vi føler os tætte, når vi ses. Det handler meget om at kunne leve i nu’et,” siger hun..
I den tid hun og Hans Erik har levet polyamorøst, har der været flere forskellige faser for dem begge. I begyndelsen handlede det for Birgitte meget om den romantiske side som at holde i hånd, gå lange ture på stranden, hygge og føle sig trygge sammen. Derefter kom der en ny fase, hvor hun begyndte at date mere målrettet mod andre sexpartnere.
”Det var nærmest som at gå ind i en slikbutik,” griner hun om den periode, hun bestemt ikke ville have været foruden, da det var helt nyt for hende at tænke på sig selv som en erotisk kvinde efter at have været sammen med den samme mand gennem mange år.
Hun bruger for tiden megen energi på sit arbejde, hvor hun med sin baggrund som organisk psykoterapeut fungerer som rådgiver og kærlighedscoach for par, singler og for folk, der er nysgerrige på at åbne deres forhold op.
”Jeg har haft to mænd de seneste to år, og det har været en fantastisk tid. Jeg kunne dog mærke, at min kæreste og jeg havde haft den tid, vi skulle have. Men jeg ville ikke have været en eneste uge foruden, for det har været en værdifuld udviklingsrejse,” siger Birgitte.
Hans Erik, som for tiden er mere end fuldt beskæftiget med arbejdet i sit rejsebureau, siger:
”Det har også givet mig en masse. I starten gibbede det lidt i mig, når Birgitte kom hjem fra en date. Men det er for længst overstået. Jeg har lært nogle spændende mænd at kende, og jeg har nydt at have et godt venskab med Birgittes kæreste. Faktisk så godt, at Birgitte nogen gange er kommet og spurgt, om det ikke var hende, han kom for at besøge. Nu er rammerne sprængt. Der er simpelthen ikke nogen rammer. Det eneste det handler om, er, at vi stoler på hinanden,” siger Hans Erik.
Han tilføjer med et skævt smil:
”Lige nu har vi lige pludselig fået mere tid sammen igen efter hendes ”skilsmisse”. Hun er jo blevet alene med mand og børn.”
