Danske Anja Ringgren Loven blev verdenskendt, da hun for nogle år siden delte et billede på Facebook, hvor hun gav et lille, udmagret afrikansk 'heksebarn' vand. Siden har hun reddet flere hundrede børn fra døden, men også set utallige blive dræbt. 'Det lærer man desværre at leve med', fortæller hun.

Nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp, som hun er leder af, har endnu engang oplevet at 'miste' et heksebarn. Søndag blev de kaldt ud til en landsby i Nigeria, hvor fire børn var i fare for at blive dræbt. De havde fået skylden for deres forældres dødsfald. De blev kaldt 'heksebørn'.

»Vi kunne godt høre, at børnene ville dø, hvis vi ikke skyndte os,« fortæller Anja Ringgren Loven.

Da de nåede landsbyen, fik de hurtigt reddet tre af børnene i sikkerhed. Den sidste var desværre blevet dræbt.

»Da vi ikke kunne finde den sidste, vidste vi, at landsbyen allerede havde udført ritualet på barnet, som, de mener, er en heks. Børnene bliver enten begravet levende, halshugget eller banket ihjel. I værste tilfælde bliver de trukket hen på markedspladsen, hvor de får et bildæk ned omkring sig, så de ikke kan bevæge sig, og bliver brændt levende,« fortæller hun.

Det kan lyde brutalt for os danskerne, men for Anja Ringgren Loven er det desværre den hverdag, hun må agere i.

»Man kan ikke forestille sig den tortur, de bliver ramt af. Det er helt forfærdeligt. Men det overrasker os ikke,« siger Anja Ringgren Loven, der har delt historien på sin Facebook.

Fokusér på de overlevende

Anja Ringgren Loven sagde som 30-årig sit job op og solgte alle sine ejendele for at rejse til Nigeria og redde de såkaldte 'heksebørn', give dem en bedre fremtid og bekæmpe den overtro, der er i landet, så tortur og drab på flere 'heksebørn' kan blive forhindret.

Der mødte hun sin kæreste, David Umem, der er jurastuderende, og som dengang også arbejdede med nødhjælp. Sammen har de fået sønnen David Jr. og bygget børnehjemmet, der i dag huser 53 børn.

Anja Lovén, hendes kollega Nsidibi Orok - der var med til at redde Eli, sønnen David Jr. (tv), og Eli (th).
Anja Lovén, hendes kollega Nsidibi Orok - der var med til at redde Eli, sønnen David Jr. (tv), og Eli (th). Foto: Foto: Anja Loven
Vis mere

Efter to år i Nigeria, hvor 10.000 børn hvert år bliver jagtet for at være hekse, har hun lært at lukke af.

Ellers klarer man det ikke, fortæller hun.

»Når jeg laver en opdatering på Facebook, er der mange, der fokuserer på det barn, vi ikke reddede. Det kan jeg godt forstå, sådan gjorde jeg også i starten. Jeg har lært mig selv, at jeg skal fokusere på dem, vi redder. Ellers går man ned psykisk,« siger hun og fortæller, hvordan hun i begyndelsen brød helt sammen.

»Jeg havde meget svært ved det og havde dårlig samvittighed. Jeg bebrejdede mig selv. Efter de første redningsaktioner brød jeg grædende sammen,« siger hun.

»Nu står jeg bare iskold og spørger mig selv, hvad der sker med mig? Man bliver aldrig vant til at se børn blive tortureret, men man lærer at lade være med at vise følelser,« siger hun.

Afreagerer i Danmark

Anja Ringgren Loven er højst i Nigeria fire uger af gangen. Ellers giver det kidnappere, der huserer i området, for lang tid til at planlægge et angreb. Hvide vesterlændinge er i høj kurs i området, da deres pårørende ofte har mange penge.

Derfor er hun tit i Danmark. Her får hun set familie og venner og kalder Aarhus 'sin medicin'.

»Jeg afreagerer, når jeg sidder hjemme i Danmark. Her kan jeg sidde og se Oprah eller Dr. Phil, og her jeg kan bryde helt sammen. Når jeg får det på afstand, kan jeg bearbejde det.«

Det lille barn 'Hope'

Anja Loven blev verdenskendt, da hun delte billederne af drengen Hope. Billederne af den lille afrikanske dreng, der forsigtigt drikker af en vandflaske, skar sig ind under huden og rørte en hel verden for to år siden. Den lille dreng på blot to år var blevet udstødt af sin familie og af sin landsby i Nigeria. De mente, han var en heks.

Drengen blev efterladt på gaden for at dø, og i flere måneder gik han alene rundt og levede af forbipasserendes mad og drikke. Indtil den danske nødhjælpsarbejder Anja Ringgren Lovén kom forbi. Hun gav ham vand og kiks, tog ham op i sin favn og med på hospitalet.

Hun gav også drengen et navn. Hope. En forkortelse for Help One Person Everyday.

»Da jeg så Hope, var jeg ved at bryde sammen indeni, men jeg måtte være stærk. Han vejede jo kun 2-3 kg, da jeg løftede ham op. Jeg havde allermest lyst til at skrige, men jeg måtte holde masken.«

Foto: Anja Loven
Vis mere

I dag er han blevet stor og leger sammen med Anja egen tre-årige søn. Han er efterhånden blevet så stærk, at han vinder over de andre børn i slåskampe. Han har problemer med hørelsen og taler derfor gennem tegnsprog. Men han følger fint med i skolen.

»Det er fantastisk at se ham blive til noget. Men vi har mange, der har rykket sig endnu mere. Vi har nogle, der er gået fra at være heksebørn, som har fået en økse i hovedet og været døden nær, til at de nu skal begynde på universitetet. Det er livsbekræftende at se alle børnenes forandringer,« siger hun.