Biers Oscar-triumf bliver fejret eftertrykkeligt i disse timer. Det er lykkedes bt.dk at fange den danske succes-instruktør til en af de mange fester på Sunset Boulevard og omegn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg er meget, meget beruset af lykke lige nu og vildt glad. Er det ikke bare vildt? Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Lige nu skal det bare nydes og fejres, siger Susanne Bier til bt.dk.

- Det her betyder enormt meget for mig, og det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Der findes ikke noget, som overgår verdens største filmpris.



Susanne Bier understreger, at prisen ikke kun er en cadeau til filmen og til hende som instruktør.

- Det er en pris, som dansk film skal være stolt af. Tænk engang, vi er altså kun fem millioner mennesker, og i mange, langt større lande ville de have været lykkelige for at få denne pris, siger Susanne Bier.

Oscarkjoler


Den danske Oscar-vinder er bevidst om, at Oscar-prisen kan åbne nye døre for hende i USA, hvor hun allerede har lavet én spillefilm, "Things we lost in the Fire".

Men hun har ingen planer om at få mere eller mindre fast base i Hollywood.

- Tak til min far og mor. Tak til Gabriel og Alice (Biers to børn på henholdsvis 21 og 15, red), lød de allerførste ord i Susanne Biers takketale foran 2.300 af verdens største stjerner. På dansk!