Kaos, forvirring og modsatrettede udmeldinger er ganske rammende ord, når man skal beskrive situationen det sidste døgns tid i Rødbyhavn på Lolland. Her gik flygtningesituationen først én vej, så en anden og til sidst endte det hele i kaos.
Allerede på toget på vej til Rødby Færge er det tydeligt, at ikke alt er som det plejer. Da der mangler ti minutter af turen, bliver de få tilbageværende passagerer bedt om at gå til den bageste vogn, da de muligvis skal ud af førerhusets dør. Hvis der står mange flygtninge og venter på at komme ombord, tør konduktøren nemlig ikke at åbne døren.
Der er dog ingen flygtninge på stationen, da toget løber ind på perronen, og passagererne bliver lukket ud på helt normalt vis. De mange flygtninge kan nemlig slet ikke bevæge sig frit på området.
Omkring 240 af dem er spærret inde i to tog – et fra DB og et fra DSB. Omkring 100 yderligere sidder i et tog ombord på en færge, der netop er ankommet til kajen i Rødbyhavn.
På området omkring stationen, der ligger lige ned til færgelejet, er der kun få mennesker, hovedsageligt presse og politi, men også enkelte civile, der er mødt om med mad, vand og varmt tøj til flygtningene ombord på togene, hvis du skulle have brug for det.
I løbet af onsdag eftermiddagen begynder flere og flere folk at strømme til stationen. Og stille og roligt begynder en mere anspændt stemning at opbygge sig.
Et rørende og dramatisk øjeblik udspiller sig, da en en syrisk mand, der til dagligt er bosat i Sverige og som er kørt hele vejen til Rødbyhavn, midt under et interview lige pludselig forcerer politiets afspæringer og løber mod skinnerne.
Ifølge flere øjenvidner, som BT har talt med, råber manden højt og sætter i løb. Fra et sted omkring skinnerne har manden, som var i Rødbyhavn med flere familiemedlemmer, nemlig fået øje på sin kone og sit barn, som han ikke har set i mere end et år.
Politiet forsøger at forhindre, at manden når frem til sin datter, som også løber mod ham, men faderen og datteren får fat i hinanden.
»Vi kom forbi, da vi så manden løbe hen imod sin datter. Politiet prøvede at skille dem ad, men det kunne de ikke. Det var meget rørende, og de krammede hinanden og græd«, fortæller et vidne, Sarah, der så hele situationen.
Først forsøgte politiet at skille familien, der ogå havde fået selskab af moderen, fra hinanden. Men de indså, at det ikke kunne lykkes.
»Først lå de på jorden og krammede hinanden, mens de græd. Og så forbarmede politiet sig og lod dem sætte sig op ad en væg i noget tid sammen«, fortæller Sarah, der også kan berette, at familien efter lidt tid skulle skilles fra hinanden igen, hvilket faderen modsatte sig. Her efter blev alle tre taget med af politiet.
Hvad der præcis skete efterfølgende har BT ikke kunnet få opklaret. Men du kan se et billede af det rørende familiegensyn herunder.
Optrinnet med familien virkede til at opildne de mange unge, hovedsageligt med anden etnisk herkomst end dansk, der begyndte at ankomme til Rødbyhavn så langt væk fra som København og Nakskov. Og det hele kulminerede, da en mand i gul sweater fra et af togene fik vristet sig fri af politiet, forcerede et halvanden meter højt hegn og sprang tre meter mellem to gamle perroner, inden han med hjælp fra flere af de unge, med tilråb som ’løb’ og ’vi har en bil’, blev guidet ud til en ventende bil og kørt væk i høj fart.
Du kan se billedet af manden springe over det store mellemrum mellem de to gamle perroner herunder.
Efterfølgende var stemningen opløftet som efter en god koncert på en festival. Politiet valgte derfor at rykke yderligere mandskab på plads foran. Og inden længe blev stemningen mere trykket. Flere unge mænd begyndte at ankomme med hættertrøjer og tørklæder trukket hen over ansigtet. Og et kort sekund begyndte en del af de efterhånden 60-70 hovedsageligt unge fremmødte at løbe ud på perronen mod de to tog, inden politiet med hunde fik jaget dem tilbage i høj fart.
Kort efter dukkede politiet op og udbad sig ro. Meldingen lød, at Sverige havde givet sig, og flygtningene nu kunne blive kørt med toget til København og derfra få fri adgang til Sverige.
Herfra udspillede sig et sandt kaos. Ikke længe efter blev dørene åbnet til togene, da flygtningene skule flyttes fra et tog til et andet. Adskillige flygtninge valgte at benytte lejligheden til at løbe. Og flere blev hjulpet i biler. Mindst lige så mange valgte efter en kort flugt, at vende tilbage til toget, der ifølge politiet på stedet skulle afgå mod København 22.45.
Herefter blev toget åbnet for alle – også pressen. Og mad, vand og spørgsmål strømmede ind i kupeerne, der var fyldte med skrald og duftede præcis, som man kunne forestille sig, når dusinvis af personer har opholdt sig der i næsten en hel dag.
En af dem, der modtog vand og mad var 16-årige Alijwed fra Afghanistan. Han var rejst fra det krigshærgede land med flere af sine venner. Og efter to måneders flugt, var de nu ankommet til Rødbyhavn.
»Folk var meget vrede i toget, da vi ikke vidste, hvad der ville ske, og vi ikke kunne gå herfra. Det var meget slemt. Og selvom vi fik mad og vand, så nægtede en af mine venner at spise noget, før vi fik at vide, hvad der skulle ske med os«, forklarede Alijwed på gebrokkent engelsk til BT.
Stemningen omkring toget var nærmest euforisk. Og mange takkede Danmark højlydt, men som Alijwed forklarede:
»Vi har ikke noget imod Danmark. Men vi har familie i Sverige, så vi vil dertil. Vi kender ikke nogen i Danmark«.
22.19 gik den euforiske og lettere forvirrede stemning over i ren kaos, da en pressemeddelelse fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi indløb med meldingen om, at toget, modsat hvad politiet på stedet sagde, ikke ville køre mod København.
I pressemeddelelsen, som du kan se herunder, lød det, at flygtningene fik lov at blive i toget natten over, og så ville man indlede dialogen nok engang dagen efter.
Det var politiet ved Rødby Færge station dog ikke orienteret om, om derfor blev der ikke gjort indsigelser, da samtlige flygtninge i toget kort efter valgte at rømme toget og modtage lift med de mange civile, som var mødt op, mod København.
Her kan du se et billede af flygtninge, der stuves ind i en kassevogn med retning mod København.
På under en time formåede de mange civile at få rømmet toget og finde lift til samtlige godt 240 flygtninge i togene. Og herefter vendte de deres opmærksomhed mod Rødbyhavn Sporthal i den anden ende af byen, hvor godt 400 flygtninge fra tidligere dage, var blevet indlogeret, mens politiet afventede afgørelse i deres sager.
Små hundrede unge mænd mødte op foran hallen sent onsdag aften og nat, hvor de nærmest krævede, at de mange flygtninge i hallen blev ’løsladt’, så de kunne køre dem til København.
»Politiet vil ikke lade os hjælpe dem med at komme til København«, lød det ganske enkelt fra en af de unge.
Politiet, der var mødt talstærkt frem med omkring 100 mand og adskillige mandskabsvogne, havde dog en anden forklaring.
»Menneskerne i hallen er givet fri. Men når nu klokken er omkring midnat, så vil vi ikke begynde at vække folk. Der er småbørnsfamilier derinde, og det ville ikke være fair overfor dem, hvis vi vækkede dem og skulle have oplysninger ud af dem. De er hårdt prøvede nok i forvejen. Vi lukker dem ud i morgen (torsdag red.) klokken 7, og så skal det stå dem frit for, hvordan de vil komme videre«, forklarede indsatsleder Jens Frederiksen til BT.
Klokken 7 torsdag morgen frigav politiet så de mange mennesker i hallen, og her begyndte et kaos, der kunne minde om et mellemøstligt marked. Hver gang en ny flok flygtninge kom ud af hallen, blev de mødt af en eller flere af de fremmødte unge, som hurtigt fik organiseret en bil. Og på halvanden time havde samtlige flygtninge i hallen forladt stedet og fundet transport mod København og de flestes endemål, Sverige.
Det var helt tydeligt trætte, men også glade mennesker, der slap ud af hallen.
En af dem var Abdou fra Syrien, som var kommet til Danmark for tre dage siden med sin familie, der tæller kone og tre mindre børn.
»Vi har haft det godt i hallen. Der har været mad og drikke og toilet, men man slapper ikke af. Man ved jo ikke, om man er købt eller solgt. Det har været ekstremt hårdt at rejse med børnene. Vi var selvfølgelig bange for, om tingene skulle gå«, forklarede Abdou, der var kommet kommet til Danmark efter en 40 dage lang tur fra Syrien. En tur der blandt andet gik fra Tyrkiet til Grækenland i en lille gummibåd, der var tæt på at synke til sidst.
Han og familien har Sverige som destination, da de har familie i landet. Ligesom mange af de andre flygtninge, som ønskede at kommet til nabolandet.
Men Abdou og familie var langt fra den eneste børnefamilie, som havde taget den lange vej fra deres hjemland. Også familien Hazi fra Syrien havde tilbragt lang tid – 35 dage – undervejs fra hjemlandet, med tre små børn.
»Jeg er meget glad, og nu skal vi til Sverige. Vi er alle sammen meget trætte. Og det har været hårdt, men det er gået godt nokt. Jeg er så glad, tak Gud, tak Gud«, siger faderen Hazi til BTs udsendte reporter, inden Hazi hiver sin smartphone op ad lommen og tager en selfie med journalisten.
En af de sidste til at køre flygtninge fra hallen og til København er 47-årige Mikkel fra Roskilde, der dagligt kører nattransport på Lolland. Han har en lukket kassevogn, der til anledningen er udstyrret med to skumgummimadrasser for at gøre turen mere bekvemmelig, hvor han kan have hele otte flygtninge i. Flere af de flygtninge, som er lykkelige for, at de kan komme til Sverige, fortæller til BT, at de har betalt menneskesmuglere 30.000 euro for at komme til EU. Det svarer til over 200.000 kroner.
Mikkel har en klar årsag til, hvorfor han hjælper flygtningene med transport.
»Folk er blevet bombet i deres hjemland, og vores regering gør ikke deres job og hjælper dem. Så nu hjælper jeg. Mine forældre var frihedskæmpere under 2. Verdenskrig, så jeg er opdraget til at hjælpe folk i problemer. Og så vil jeg bare gerne være med til at hjælpe«, slutter Mikkel.
