En bekymret borger ringede søndag nat 112, da hun hørte en kvinde skrige højlydt på Langelandsgade i Aalborg.

Kvinden sagde til politiet, at skigeriet ikke lød som et nødråb, men var så voldsomt, at det måtte komme fra en 'psykisk syg' person.

 

Det fik straks Nordjyllands Politi til at sende en patrulje afsted.

Til deres store forbløffelse opdagede de, at der ikke var tale om en psykisk syg kvinde. Derimod kom skrigeriet af, at kvinden var yderst veltilfreds med, hvad hendes kæreste gjorde ved hende, skriver Nordjyllands politi i en pressemeddelelse.

Derfor gjorde politiet ikke mere ved sagen.