Der mangler respekt i trafikken, når bedemænd kører kister fra kirke til krematorium efter en bisættelse. Bedemænd og præster opfordrer til at udvise hensyn for de afdøde og deres efterladte.

Der er ikke meget tålmodighed at hente hos bilisterne på de danske landeveje, når landets bedemænd skal køre afdøde væk fra kirken efter en bisættelse.

Sådan lyder det i en artikel fra TV 2 Lorry, hvor blandt andre Ove Wacker, som er bedemand hos firmaet Godafsked, fortæller om sine ubehagelige oplevelser i trafikken, når han er på arbejde. For folk har travlt, og de både dytter, sætter farten op og undlader at holde tilbage. Også selv om der er en kiste i bilen.

»De skal fremad. Folk kan jo finde på at overhale. De er ikke glade for, at vi ikke kører så stærkt,« siger han til TV 2 Lorry.

Det står i færdselsloven, at andre trafikanter skal tage hensyn og holde tilbage for rustvogne. Alligevel oplever både bedemænd og præster, at det kun er ganske få, der efterlever det i praksis.

Ifølge Godafskeds direktør, Thorbjörn Bache, er tendensen stort set den samme overalt i landet.

Cyklister og fodgængere er ingen undtagelse

Og det er ikke kun bilister, der udviser mangel på respekt, når rustvognene skal fra A til B.

»Cyklisterne ligger og kører om kap om, hvem der kommer først op til næste lyskryds. Og de har ikke tænkt sig at stoppe for en rustvogn heller,« siger Thorbjörn Bache til TV 2 Lorry.

Det er også et problem med fodgængerne. Når rustvognen forlader kirken i Herlev, er det ofte de gående trafikanter, der gør det svært for bedemanden at efterlade den afdødes pårørende med et sidste farvel, der er præget af ro frem for forstyrrelser.

»Folk går meget ofte lige imellem og lader som om, at der ikke er nogen pårørende, der står og kigger. Og for de pårørende er det jo på en måde forstyrrende, fordi det er det sidste, de når at se,« siger Tom Kjær, som er hospitalspræst i byen.

Han opfordrer folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de træder ud mellem en rustvogn og de efterladte i stedet for at vente og give plads, og forestille sig, at de selv stod i den situation.

»Hvis jeg nu var en af de pårørende, der stod der og lige skulle have et sidste glimt, hvordan ville jeg så selv gerne behandles?« siger han.

Hos Godafsked har de været nødt til aktivt at gribe ind i de områder, hvor problemet med utålmodige trafikanter er størst.

»Jeg sender to bedemænd ud. Den ene bedemand går ud og stopper trafikken i det øjeblik, at rustvognen kører ud,« siger Thorbjörn Bache.

»Så løser vi det på den måde.«