Er du en af de evakuerede beboere, eller har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et ukendt antal beboere blev søndag evakueret på grund af en brand i en etageejendom i Søndergade i Brønderslev. En beboer i den lejlighed på anden sal, hvor branden opstod, er kørt på hospitalet og skal behandles for røgforgiftning.

»Der opstod brand i en gryde, som stod på et komfur. Der er kommet røgskade i hele lejligheden, men heldigvis ser det ikke ud til, at røgen eller ilden har bredt sig,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

På grund af branden i lejligheden blev de øvrige beboere i opgangen evakueret, men de kan nu vende tilbage til deres lejligheder, oplyser politiet.

»Branden er slukket og vi er færdige derude,« siger vagtchefen.