Enhedslistens retsordfører, advokat Line Barfod, roser Ramsdal for civil ulydighed

B.T.s dokumentation af, at Brorsonpræsten er involveret i at hjælpe med at skjule illegale flygtninger, får ikke Line Barfod til at ønske præsten straffet og dømt. Advokaten Barfod mener derimod, der er god grund til at rose Ramsdal for indsatsen.

- Jeg synes, det er rigtig godt at se, at han udviser medmenneskelighed. Det har vi stort brug for. Så længe vi har love, der er helt umenneskelige, så er det glædeligt, at se folk følge deres samvittighed i stedet, siger Line Barfod til B.T.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, præsten bør straffes for at overtræde loven, er kommentaren også entydig.

- Næh, det synes jeg ikke. Jeg håber tværtimod, at nogen udtrykker deres stolthed og anerkendelse for hans indsats. Det kan godt være, at nogen vil vælge at sigte ham i henhold til loven. Men domstolene kan stadig kigge på, hvad hans motiv til at udvise civil ulydighed har været. Han har jo bare optrådt humant, siger Barfod.

- Jeg er bare utrolig stolt af, at der er folk, der dør hjælpe mennesker i nød.Det er der heldigvis også fortilfælde for i Danmarks historie, siger Barfod