Han var med til at køre en bank i sænk. Nu venter der en kæmpe erstatningssag, men han har ikke råd til at forsvare sig - og frygter at blive offer for en hævngerrig stat.

- Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke ret meget længere har råd til at have min advokat. Og så er mit spørgsmål: Kan Danmark leve med, at staten anlægger en sag mod en privatperson, der ikke har råd til at have en forsvarsadvokat? Er det rimeligt?, spørger Egon Korsbæk, tidligere bestyrelsesformand i den krakkede ebh bank a/s..

Hans advokat, Erik Werlauf, raser, mens kendt jura-professor har svært ved at se problemet. Et juridisk slagsmål udspiller sig nu i kølvandet på de store bank-krak.

64-årige Egon Korsbæk var i fem år bestyrelsesformand for den nu krakkede ebh bank a/s. I dag kræver statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, 700 millioner kroner i erstatning af Korsbæk og den øvrige ledelse i ebh bank a/s.

Egon Korsbæk tabte sin formue, da banken brød sammen og har i dag solgt sin andel af sit hus til sin kone, der nu står som eneejer af det. Men snart er kassen tom, siger han.

Det betyder, ifølge Korsbæk selv, at han ikke har råd til en advokat, når han skal forsvare sig mod den danske stat. Derfor mener han, at han bør få fri proces, så han kvit og frit kan føre sin sag.

Han har søgt om fri proces, men har fået afslag, da Procesbevillingsnævnet ikke mener, at han har udsigt til at få medhold. Situationen får Korsbæks advokat op i det røde felt.

- Man siger, at Korsbæk ikke har udsigt til at vinde, og derfor skal han ikke have en advokat beskikket på det offentliges regning. Dét er kritisabelt. Det er et spørgsmål om retssikkerhed. Staten er forpligtet til, at der er reel lighed mellem parterne. Dette gælder i særlig grad, når staten står over for en meget mindre part - og sagen er stor og kompleks, siger advokat Erik Werlauf, der mener, at der ikke er nogen smalle steder, når staten selv stiller med ‘sikkert dygtige og kostbare advokater’.

- De smalle steder kommer først, når det kommer til de nødvendige omkostninger til et effektivt forsvar, for dem der er sagsøgt. Og her begynder det at knibe, siger Erik Werlauf.

Ifølge en ekspert i proces, jura-professor Eva Smith fra Københavns Universitet, er der ikke noget usædvanligt i at staten har langt flere ressourcer at føre sager for.

- Der er ofte et ulige forhold. Der er masser af eksempler på, at man ikke får mulighed for at få fri proces, fordi nævnet ikke skønner, at der er mulighed for at vinde, siger Eva Smith, der om Egon Korsbæks situation siger:

- Hvis det var sådan, at han stadig havde penge, og man sagde til ham, at der ikke var en udsigt til at han kunne vinde, så ville han måske heller ikke selv bruge flere penge på det. Og det er dét, der ligger i, at der ikke er udsigt til medhold. Så er det heller ikke rimeligt, at staten skal betale en dyr retssag, som folk ikke selv vil gå ind i, hvis de fik det råd, at de nok ikke ville vinde, siger Eva Smith.

Det mener Erik Werlauf er en meget teoretisk betragtning.

- Når man selv mener, at man har handlet nogenlunde korrekt, så vil man forsvare sig. Og det vil man også bruge egne penge på. Men pengene slår ikke til, siger Erik Werlauf, der erkender, at han har en økonomisk interesse i, at Egon Korsbæk får fri proces, så han kan føre hans sag.

Selv håber Egon Korsbæk på, at han på trods af afslaget alligevel kan få fri proces.

- Jeg vælger at tro på, at Danmark som stat besinder sig, så jeg får bevilget fri proces eller en beskikket advokat. Så får jeg da en mulighed for at forsvare mig, siger han.

I Procesbevillingsnævnet har man ikke meget at sige:

- Nævnet har truffet sin afgørelse efter retsplejelovens paragraf 329. Man har foretaget en vurdering og ikke fundet at betingelserne for at give fri proces er opfyldt, siger fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet, Peter Juul Agergaard, der ikke kan kommentere sagen yderligere.

Paragraffen, som Peter Juul Agergaard henviser til, giver mulighed for at give fri proces, selv om de almindelige betingelser ikke er opfyldt. Det gælder i sager af 'principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse', eller som har ‘væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation’.