For første gang er en dansk 'rednings-baby' født efter ægsortering. Stamceller fra navlesnoren kan derfor bruges til at kurere en alvorligt syg søskende.
Et sted i Danmark har en far og en mor i disse dage en særlig grund til at fejre udvidelsen af familien med en lille nyfødt baby, skriver B.dk.Det er ikke kun en samfundsborger, der er kommet til verden. Babyen er født med en vævstype, som betyder at navlesnorsblodet giver håb om at redde livet for en alvorligt syg ældre søskende.
Og vævstypen er ikke et tilfælde – ægsortering i laboratoriet har sikret et match.
- Det er første gang i Danmark, at et barn fødes efter vævstypebestemmelse med henblik på at afgive navlesnorsblod, men på verdensplan er det sket nogle hundrede gange. Og det her er foregået over et langt forløb på fem år, hvor det nu endelig er lykkedes os at hjælpe familien, siger professor dr. med. Jakob Ingerslev ved Center for præimplantationsdiagnostik på Fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital Skejby.
Må ikke kunne identificeres
Det er vigtigt for familien ikke at blive identificeret, så lægerne vil ikke afsløre kønnet på hverken det lille barn eller den ældre søskende, ligesom det syge barns alder og familiens hjemsted heller ikke kommer ud.
Det ældste barn lider af en sjælden kronisk sygdom, som giver et nedsat immunforsvar og derfor gør barnet særligt sårbart over for infektionssygdomme.
- Lige nu har det ældste barn det godt, men der er statistisk set en betydelig overdødelighed ved sygdommen, og der kan senere blive behov for transplantation, siger Jakob Ingerslev.
Lægerne ved ikke endnu, om navlesnorsblodet er tilstrækkeligt, eller om babyen senere skal afgive knoglemarv til sin søskende. Begge dele er en form for stamcellebehandling.
- Nu hvor barnet er født, er det ikke anderledes end for andre søskende og familiemedlemmer, der har den rigtige vævstype, siger Jakob Ingerslev, der har stået for behandlingen af moderen, mens det syge barn er i behandling på en specialafdeling på Rigshospitalet.
Siden der i Danmark blev åbnet for ægsortering og vævstypebestemmelse med en lovændring i 2004, er det sket 12 gange, at familier har søgt om tilladelse til at forsøge at få et lille barn, der som den eneste kan donere væv til en alvorligt syg søskende.
Nogle af familierne er aldrig kommet i gang med behandling, hos andre er det opgivet og nogle kan stadig være i gang med at prøve.
- Der er meget få, der har behov for denne behandling, og endnu færre, hvor det kan lade sig gøre, siger Jakob Ingerslev.
Siden knoglemarvstransplantation blev en mulighed for behandling af visse blod- og kræft-sygdomme for over 50 år siden, er rednings-babyer blevet født i familier med syge børn, men det har været et chancespil, om deres knoglemarv kunne bruges.
Siden 2004 er der i Danmark mulighed for at sikre et match mellem baby og syg søskende under helt bestemt omstændigheder .
