Frem mod 2015 skal næsten 10.000 børn inkluderes i folkeskolen i stedet for at gå på specialskoler. Men Autismeforeningen slår alarm: Mange af de inkluderede børn slås med angst, depressioner og spiseforstyrrelser.
Flere gange om ugen ringer telefonen i Landsforeningen Autisme med fortvivlede forældre i røret. Ofte er de desperate, fordi deres børn skal inkluderes i folkeskolen og ikke får den nødvendige støtte af specialister. Det skriver Berlingske.
»Indtil for tre år siden oplevede vi det stort set ikke. Nu sker det flere gange om ugen. Vi har også folkeskolelærere, der kontakter os, fordi de har fået et barn med infantil autisme med et mærkeligt sprog og en IQ på under 40 ind i deres almindelige klasse. Hvad pokker skal vi gøre ved ham?, spørger de,« fortæller foreningens formand, Heidi Thamestrup.
I disse år ruller inklusionen ud over skolerne. Knap 10.000 børn skal senest i 2015 inkluderes i folkeskolerne i stedet for at få undervisning i specialklasser eller specialskoler, viser tal fra Undervisningsministeriet. Sagt på en anden måde betyder det, at der skal et inkluderet barn ind i hver tredje folkeskoleklasse.
I Landsforeningen Autisme er man ikke ubetinget positive over udviklingen. Den rummelige folkeskole skal nu også undervise autister, der har et socialt handikap, hvor de har vanskeligt ved at forstå andre menneskers signaler og sociale spil. Men den manglende forståelse går ofte begge veje.
»Forældrene ringer, fordi det er tydeligt, at lærerne på folkeskolerne ikke forstår deres barn. Resultatet er børn, der i stigende grad skal slås med angst, depressioner og spiseforstyrrelser i stedet for, at man kan fokusere på deres læring,« lyder meldingen fra Heidi Thamestrup.
Professor i specialpædagogik, Niels Egelund, siger, at der er to afgørende forudsætninger for, at inklusion kan lykkes.
»Der skal følge ressourcer med, og lærerne skal vide, hvad de skal stille op. Hvis de ikke selv har kvalifikationerne, skal de kunne trække på den rette ekspertise. Jeg tror desværre ikke, at man kan undgå dårlige eksempler, og et barn med infantil autisme og lav begavelse kan ikke gå i en almindelig klasse,« siger Niels Egelund.
Også i Danmarks Lærerforening oplever man presset fra inklusionen.
»Det er en udfordring, som vi slet ikke har løst godt nok i skolen i dag. Jeg kan godt forstå forældrenes bekymring, og jeg hører det samme fra forældre til børn med ADHD. Børnene har brug for ro og struktur, og de møder en folkeskole med fleksible læringsrum og den slags. Hvis vi ikke er klar til at indrette skolen, så den rummer de her børn, så løser vi ikke opgaven. Børn skal ikke have diagnoser, bare fordi de har nogle vanskeligheder, men vi skal ikke ryge i den anden grøft, hvor vi overhovedet ikke må tale om, at der er nogle børn, der har diagnoser og dermed nogle helt særlige behov,« siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Samtidig med de øgede krav om inklusion er det på det seneste blevet debatteret, om vi oplever en omsiggribende diagnosekultur, som sygeliggør børn og samfund. Blandt andet er WHO i gang med en revision af flere end 200 sygdomskategorier som for eksempel ADHD og depression.
»Børn med særlige behov skal så vidt muligt være sammen med de andre børn, men hvis de er ulykkelige, har vi ikke gjort det godt nok. Der er dog en tendens til, at børn, der sendes til udredning, får en diagnose. Vi har en standende diskussion om, vi diagnosticerer for mange og gør dem for specielle,« siger skoleledernes formand, Anders Balle.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at man godt kan indrette folkeskolen, så den passer til nogle af børnene med autisme.
»Det er ikke diagnoserne, der er problemet, for vi skal bruge diagnoserne til at finde frem til den rette understøttende undervisning. Problemet opstår, hvis man opfatter børn med diagnoser som nogle, der er besværlige og skal væk fra det fælles. Inklusion er vigtigt, fordi børn med specielle behov også skal være en del af det almindelige samfund efter skolen,« siger Christine Antorini til Berlingske.
Inklusion kan – hvis den lykkes <saxo:ch value="226 128 147"/> også give en bedre skole for de øvrige børn i klassen, mener Jane Findahl (SF), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg:
»Inklusion er en stor og svær opgave for kommunerne, og ingen lærere skal stå alene med den opgave. Hvis der er tegn på, at en elev med for eksempel autisme ikke trives i en folkeskoleklasse, skal skolen se på, hvad den kan gøre anderledes for at få eleven til at trives. Et autistisk barn er meget følsomt over for uro, og jeg er sikker på, at hvis man gør noget for at løse elevens problem med uro, vil det komme alle eleverne i klassen til gode. Uroen påvirker også de øvrige elever negativt, selv om de ikke er lige så følsomme over for det«.
