Den danske astronaut Andreas Mogensen landede sikkert i Sojuz-kapslen klokken 02:51 dansk tid i Kasakhstan.

Natten til lørdag klokken 02:51 dansk tid landede den danske astronaut Andreas Mogensen i Kasahkstan sammen med den russiske førstepilot, Gennadij Padalka, og kosmonauten Aidyn Aimbetov fra Kasakhstan. De tre forlod Den Internationale Rumstation, ISS kort før midnat og begav sig på vej mod jorden i Sojuz-kapslen. Landingen i Kasakhstan gik ifølge Det Europæiske Rumagentur ESA efter planen.

KAZAKHSTAN SOYUZ LANDING

På den knap ti dage lange mission i rummet har Andreas Mogensen blandt andet fotograferet lyn fra oven, smagstestet rummad, fjernstyret robotter og cyklet på rumcykel. Alt sammen projekter, der er udført i videnskabens tegn.

Hjemrejsen var potentielt farligt, fordi rumkapslen risikerede at brænde op på vej gennem atmosfæren, og samtidig blev de ombordværende udsat for et massivt pres under mødet med tyngdekraften.

De tre astronauter vil nu bliver fløjet til Kasakhstans hovedstad Astana, hvor landets præsident står klar til at tage imod ved en velkomstceremoni.

Danske Andreas Mogensen vil herefter bliver fløjet til Det Europæiske Rumagenturs hovedkvarter i Köln.