Der er mange myter om kvinder og magt, konstaterer ni kvinder i ny bog. Men der er også mange kvinder, der ikke har kvalifikationerne, mener Asger Aamund
Der er ikke kun koldt på toppen, har ni kvinder i topledelse erfaret. Det er også ensomt, når mændene sætter sig nøgne i sauna sammen, eller når forretningsmiddagen slutter på ‘bar’ ‘happy ending’.
Det skorter ikke på de kuriøse eksempler i den nye bog ‘Myter om magten’, som ni forfattere har skrevet om kvinder i topledelse, eller rettere sagt om hvorfor de ikke er der.
BT har spurgt Asger Aamund, der også medvirker i bogen, hvordan han ser det modsatte køn fra sin side af bordet. Og hvordan 65 procent færdiguddannede kvinder kan skrumpe ind til seks pct. kvinder i erhvervslivets top.
- Kvinderne vælger jo selv topledelse fra! Hvorfor vil de ikke være i direktionerne? Hvorfor vil de kun være afdelingsledere og HR-chefer? Hvorfor vil de ikke ind og have det endegyldige arbejdstøj på? Hvis ikke de vælger direktionen, kommer de aldrig i bestyrelserne, siger Asger Aamund, der i dag sidder som bestyrelsesformand for Bavarian Nordic.
Hårde nysere
Flere af forfatterne bag bogen er selv tjekket ud af karrieren. Ikke pga. arbejdspres, men fordi det blev for ‘machoagtigt’, og de blev ’minimænd’.
- De kvinder, jeg kender, sidder på deres poster uden at forsøge at ligne minimænd. Har du kompetencerne, behøver du ikke at tale som en mand eller maskulinisere dig.
Se på Pia Kjærsgaard, Margrethe Vestager og vores statsminister, de er ikke maskuline ledere, men de er nogle hårde nysere, der har trådt over mange mandlige lig, inden de kom derop. Men ‘deroppe’ foregår magtens spil i høj grad også uden for mødebordet, har kvinderne erfaret - i fitnesslokalet og saunaen, hvor kvinderne af gode grunde ikke kan sidde med.
- Det er en myte, at man skal tage med gutterne på kajaktur for at kunne netværke med mænd - det er noget forfærdeligt vrøvl! I industrien, hvor jeg kommer fra, bliver problemer behandlet ved mødebordet. Måske går det over i middag, måske vil nogle have et par godnatdrinks, men det er fløjtende lige meget, hvad de laver bagefter i forhold til arbejdet, mener han.
Rollen som ‘afvigere’ dvæles der meget ved i bogen, men den må kvinderne lære ikke at dvæle så meget ved, mener Asger Aamund.
- Hvis ikke man kan klare mosten, kan man ikke være chef, siger han og afliver i næste åndedrag begrebet om glasloftet - den usynlige barriere, der hindrer kvinder i at komme til tops.
- Glasloftet eksisterer kun i hovedet på kvinder, der vil have en undskyldning for ikke at blive topchefer. Der er ikke nogen, der holder dem nede eller ude! Jeg ved, at der ikke er diskrimination af virkelig dygtige kvinder. Tværtimod.
En god mand og au pair
Og børn behøver ikke spænde ben for kvinderne, mener Aamund, der ser kabalen gå op med vilje, en god mand og au pair.
- Kvinderne må organisere sig. Og holde op med at have dårlig samvittighed. Kvinder har en skyldfølelse på et niveau helt anderledes end mænd. De er hele tiden i tvivl, om de er nok for deres børn, deres veninder osv. Dét ligger altså ikke i mandens genetik! Og så må man acceptere, at for visse job er tilstedeværelsen vigtig. Har du fået to eller tre børn og været væk på den fulde barsel, så bliver du altså ikke adm. direktør.
I kvindernes genetik finder han også et andet problem.
- De har ikke de ambitioner, der skal til. Jeg har interviewet et hav af kvinder, og de har alle meget travlt med at fortælle alt det, de ikke kan. Sådan er mænd ikke.
HVAD MENER DU? HAR AAMUND RET? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR?
