Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger er i København.

Bt.dk fangede tirsdag kort før middag Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger, da han efter at have trænet på maskinerne i 'Palm Fitness' i Krystalgade gjorde klar til at forlade Hotel Skt. Petri for at begive sig videre til Bella Centret.

- København er en fantastisk by lige meget hvordan vejret er. Jeg har været her mange gange både for at besøge venner, for at tale om mine film og i forbindelse med konkurrencer, siger Arnold Schwarzenegger til bt.dk og fortsætter:

- Jeg synes alle københavnere og danskere kan være stolte af det kæmpe arbejde, I har gjort for at samle hele verden her i København til klimatopmødet.

SE BT TV: Schwarzenegger: I kan være stolte

Fitness-centret Palm Fitness er et nyåbnet motionscenter, ejet af den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palms søn, Marc Palm. Centeret satser på kunder i den mere eksklusive ende af skalaen, og det kriterium må man siger, at en californisk guvernør og tidligere stjerneskuespiller som Arnold Schwarzenegger lever op til.

SE BT TV: Schwarzenegger: I kan være stolte

Efter træningen, hvor der virkelig blev gået til den på adskillige maskiner, trak Arnold en mørk trøje over træningstøjet og gik direkte ind i den tilstødende cafe. Her sad han med sine folk og forberedte sig forud for dagens klimamøder.