Den 35-årige kontanthjælpsmodtager og enlige mor til tre Mette Hansen, der blev landskendt som i TV2-programmet ‘Velkommen til virkeligheden’, begyndte i job 2. oktober. Ti dage efter var hun igen uden arbejde.

- Det lykkedes ikke at få Mette rigtig i gang her. Vi prøvede rigtig mange ting, men der var hele tiden noget i vejen. Det var en lidt skidt start også for hende selv. Jeg tror, at filmen knækkede for hende lige der.

Det siger Johannes Bang, indehaver af rengøringsfirmaet B1 Rengøring i Skanderborg, hvor Mette Hansen efter et år på kontanthjælp fik job som rengøringsassistent.





- Det er rigtig synd for hende, for i bund og grund ville hun rigtig gerne, hun var god til at gøre rent, hun fik meget ros og var meget omhyggelig, siger Johannes Bang.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, der deltog i TV2-programmet ‘Velkommen til virkeligheden’, finder det trist, at Mette Hansen igen er arbejdsløs. Men han langer ud efter TV2 for overhovedet at have brugt hende som case i programmet.

- Jeg synes, at det her viser, at enten var TV2s brug af hende som case helt ude i hampen. Ellers er hun bare doven. Jeg tror mest på det første, siger han.
 
LÆS PÅ BT.DK MANDAG: DERFOR STOPPEDE METTE