Campylobacter fra kyllinger er den hyppigste årsag til fødevarebåren sygdom i Danmark. Stoffer fra fjerkræblod i foderet kan forhindre smitte.
Det lyder som det rene voodoo, men kyllingeblod kan blive det hemmelige våben mod diarrebakterien, som hvert år gør op mod 50.000 af os syge. Danske forskere er i spidsen for et banebrydende forsøg med at fodre slagtekyllinger med antistoffer fra smittede fugles blod for at forebygge campylobacter.
- Jeg må desværre afkræfte, at vi lader kyllingerne drikke deres artfællers blod. Det kan de slet ikke tåle. Vi oprenser antistoffer fra blodet og laver dem til et pulver, der kan tilsættes foderet, og det ser foreløbig ud til, at kyllinger, som er fodret med antistofferne, har færre bakterier i tarmen, når de slagtes, siger professor DTU Veterinærinstituttet Peter Heegaard, der leder forsøget, som foregår i Aarhus.
Fugle bliver ikke syge af campylobacter, men bakterien lever i deres tarme, og vi mennesker kan blive syge, hvis vi får smitten ind med mad, der er forurenet. Det kan en til ti dage senere medføre en lille uge med mave-smerter, feber, kvalme – og en alt for detaljeret indsigt i, hvad et menneske egentlig indeholder.
- Mange af os har prøvet det. Det er ikke noget, vi dør af, og man smitter sjældent resten af familien, men der er en lille risiko for en alvorlig følgesygdom med delvise lammelser. Guillain-Barré syndrom optræder sjældent, men ofte vil den komme netop efter en campylobacter-infektion, siger Steen Ethelberg, seniorforsker ved epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut, der hvert år registrerer omkring 4.000 tilfælde af campylobacter-smitte hos mennesker herhjemme.
- Det er kun toppen af isbjerget. Vi antager, at mindst ti gange flere bliver syge af bakterien uden at gå til lægen, og en stor del af den voskne befolkning har antistoffer mod campylobacter i blodet, siger Steen Ethelberg.
