Særligt mandlige flygtninge kom i job sidste år. Flygtningekvinder halter fortsat efter i statistikken.

København. Det ser ud til, at der er blevet prikket hul på bylden, når det kommer til at få flere flygtninge i job.

Sidste år kom 3316 nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job. Det svarer til 15 procent af gruppen og er dobbelt så mange som i 2015.

Det viser en beregning, som Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

- Der er tale om et gennembrud. Undersøgelsen viser, at markant flere flygtninge er kommet i job. Der er kommet hul på den store udfordring, det har været at få flygtningene ud på arbejdsmarked, siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent ved DA.

Hun har været med til at lave analysen og peger på sidste års trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne som en grund til den positive udvikling.

- I aftalen lagde man op til, at man ser flygtninge som nogen, der kan arbejde og hurtigt skal ud på virksomheder og vise, hvad de kan. Den tilgang kan man nu høste de gode resultater af, siger Berit Fihl.

I analysen har man set på 18-59-årige flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015. Derfor bruges betegnelsen nytilkomne.

Det er uklart, hvad flygtningene har fået arbejde som.

- Vi har ikke undersøgt, hvilke job der er tale om, men de ligger spredt over landet og i forskellige brancher. Det er ordinære, reelle job, hvor man tjener sine egne penge, siger Berit Fihl.

Hun henviser til, at analysen ikke omfatter virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller andet støttet beskæftigelse.

Det er især gruppens mænd, der har fundet et job. Ud af de 3316, der kom i arbejde sidste år, er godt 2800 mænd. Knap 500 er kvinder.

- Kvinderne halter stadig bagefter. Det kan hænge sammen med deres kulturelle baggrund. Mange af flygtningene kommer fra lande, hvor der er andre arbejdsmønstre for mænd og kvinder, siger Berit Fihl.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) peger blandt andet på lavere ydelser og et loft over kontanthjælpen indført af regeringen som årsag til fremgangen.

- Før troede man, at 97 procent af dem, der kommer hertil, mistede deres evne til at arbejde på vejen. Vi har været bange for at stille krav. Det er krav, der virker, siger hun til Berlingske.

/ritzau/