Anni Fønsby blev ved domsmandsretten i Lyngby idømt seks måneders fængsel. En dom hun ikke vil acceptere, lyder det fra hendes forsvarer.

Den kendte bordelmutter, Anni Fønsby, har fået endnu en dom. I juni blev hun idømt 18 måneders fængsel, og nu er hun blevet dømt til yderligere seks måneder i en fængselscelle.

Fredag blev der afsagt dom i sagen, som omhandler, at Anni Fønsby inden sin første dom skulle have gemt 500.000 kroner af vejen, som hun skyldte staten. Dommen for det såkaldte skyldnersvig er hun dog ikke tilfreds med.

- Vi anker dommeren, fordi vi ikke er enige med dommen. Vi mener, hun skal frifindes, siger hendes forsvarer Ole Schmidt til bt.dk. Han fortæller, at Anni Fønsby selv ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Læs også:

Den storbarmede kendis har ikke afsonet sin første dom endnu. Derfor venter der samlet to års fængsel. Anni Fønsby har en lille datter, Victoria, og Fønsby har tidligere udtalt til B.T., at hun vil tage datteren med og afsone i et familiefængsel.

Læs også:

Udover dagens nye dom på seks måneders fængsel, så venter der også en ekstra udgift på 425.000 kroner, som hun ved domsmandsretten i Lyngby er blevet dømt til at betale.