75 år and still going strong! Jeg synes, vi har en vidunderlig dronning, som er et levende bevis på, at man sagtens kan være forbi pensionsalderen og alligevel bruge sin gode begavelse til at inspirere og vejlede andre mennesker og i øvrigt passe et job.
Folk, der modsat dronningen har haft et fysisk nedslidende arbejde, vil have knapt så gode muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet, når de er ældre. Men der er ingen tvivl om, at der samtidig er flere og flere, der både kan og vil blive ved at arbejde. Jeg har tidligere på denne side skrevet, at jeg har svært ved at se mig selv gå på pension. Jeg føler på nuværende tidspunkt, at mit arbejde er så stor en del af min identitet, at jeg ville brænde ud, hvis ikke jeg blev ved at varetage opgaver resten af mit liv. Jeg har ingen drøm om frihed til at passe min kolonihave eller fred til at lave ingenting. Jeg synes, det lyder rædsomt. Men måske bliver jeg klogere.
Mange har spået om dronningens afgang…ville hun abdicere og give plads til den unge generation? Visse har sagt, at det ville vise hende som en moderne tænkende monark. Jeg er helt uenig. Jeg synes, det ville sende et forkert signal. Et signal om, at når man er 75, så skal man give plads til de unge for enhver pris. Som om man ikke længere kan bidrage. Hvad er det for noget sludder? Vores dronning er gudskelov hverken dum eller dement, så hvorfor skulle hendes store vidensbank og erfaring ikke være lige så meget værd som ”unge kræfter”?
Der har gennem de sidste 25 år været en sygelig tendens til at favorisere ungdom. Der er ingen tvivl om, at nye vaner og tendenser samt mode for en stor dels vedkommende stammer fra de unge, som er mere omstillingsdygtige. Men det er jo ikke det samme som at sige, at der kun skal være plads til det ungdommelige. I min egen tid på TV-stationerne stod det som hugget i granit: Det skulle være ungt. Jeg husker, da man fik den ”geniale” ide at ungdommeliggøre Lykkehjulet. Det tog knapt en sæson at skræmme alle de gamle seere væk, som havde fulgt programmet loyalt og gjort det til en succes gennem 13 år.
Sidenhen gjorde man det samme ved Go’morgen Danmark, indtil man opdagede, at de nok ikke var helt så unge, dem der kiggede med om morgenen. Og så fik vi en mere voksen flade tilbage. Tak!
For nylig har man så fået en tilsvarende ide om at gøre Charlie ungdommelig (held og lykke med det), og på DRs radiokanaler har man en fast forankret tro på, at P3 lytterne (det er så mestendels sådan nogle som mig og min generation) ikke kan tåle at høre evergreens eller musik af mere blandet herkomst, hvorfor jazz og klassisk eller bare gammel musik er stort set et no go. Hvis jeg sammenligner med det land, jeg bor i, Sverige, så er der helt andre boller på suppen. Her spiller selv den mest ungdommelige og populære kanal ”Din Gata” mere afvekslende musik, hvilket er med til at opdrage og danne de yngste lyttere. F.eks. tog jeg min søn på 10 i at google BeeGees den anden dag.
Glorificeringen af ungdommen er en sygdom. Det har jeg alle dage ment. Det mener man også i erhvervslivet, hvorfor der aldrig har været flere mennesker på 55+ i arbejde (kilde: Danmarks Statistik). Men det kræver jo, at de regler, der bliver lavet, underbygger tilliden til det grå guld. En Claus Lauritsen på 57 år har skrevet til mig:
Hvor mange ved, at er man ledig, kan man ikke søge seniorjob? Man skal først have brugt sin ledighedsperiode samt arbejdsmarkeds ydelse. Hvor mange ved, at når folk kommer i jobrotation eller i skånejob, så eksisterer de ikke som ledige. Det vil sige, man kan ved statistik vise, at nu går det fremad!
Claus Lauritsen har en pointe. Vi skal gøre det nemmere for det grå guld at bidrage. De skal pleases, fordi det til syvende og sidst er dem, der har både pengene og erfaringen. Og dronningens fødselsdag er en god anledning til at diskutere netop det.
