I juli skriver Annegrethe Rasmussen, journalist og debattør, skarpe debatindlæg på bt.dk. Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentar: Mænd glor på kvinder, og kvinder glor på mænd – eller på hinanden. Og hvad så? Det gør ingen til ofre

Lad mig begynde denne sidste sommerklumme som gæsteskribent i BT med at sige tak for at jeg måtte være med i juli. Det har været sjovt. Jeg har fået mange fine reaktioner fra flere af jer læsere via mail og sociale medier.

Til sagen: I søndags deltog jeg i en sommerdebat på tv. Den var udløst af en ny meningsmåling, som har vist, at færre danske kvinder end tidligere er topløse på stranden. Det seriøse tv-program, ’Deadline’ på DR2 havde indbudt mig og to andre kvinder – men ingen mænd, hvilket var en skam – til at debattere bryster, kropskultur, busreklamer (altså dem med de bare plastikopererede barme på) og kvindesyn. Her blev der sagt adskilligt, som jeg var uenig i, men som jeg ofte hører, så jeg vil gerne benytte denne afskedssalut til at slå et par ting fast om sex og kroppe set fra min stol:

1. Det er kvinders egen sag, om de vil være topløse. Det ene er ikke mere rigtigt end noget andet. Mange fremfører, at det er mere naturligt at være nøgen, og at det er et nyt, seksualiseret/pornoficeret eller reklamedrevet ideal, der gør især piger usikre, som nu har ført til en ny snerpethed. Det er noget vrøvl. Der stilles lige så mange krav til mænds kroppe, og der var i øvrigt en del blufærdige mennesker, som følte 1970ernes insisteren på nøgne kroppe i det offentlige rum som et overgreb.

2. Det er ikke en fornærmelse mod kvinder, når mænd kigger på deres attributter. Vi kigger også på deres! Overgreb handler om vold, tvang eller voldtægt. Det er ulovligt – og klamt. Men har intet med sommersol på stranden at gøre. Kvinder er ikke hjælpeløse ofre for mænds lyster mere, end de er for vores. Vi må stoppe med den iscenesættelse af de to køn, som i øvrigt er en fornærmelse mod begge. Vi kvinder er ikke små, sarte planter, men mennesker med lyster og laster nøjagtigt som mændene. Og de er ikke gryntende aber, der konstant er i deres lysters vold.

3. ’Objektgørelse’ er derfor heller ikke per definition noget negativt. At være objekt betyder jo blot, at en anden (subjektet) beskæftiger sig med én. Begge køn kan gøre det andet til f.eks. et seksualobjekt. Og forudsat at vi taler om frivillige relationer, er der ofte alt for lidt af den slags. Flirt gør livet værd at leve.

4. Det er ikke forvirrende og dårligt – som en af mine meddebattører fik sagt på tv – at bryster både kan ses som noget sexet og noget livgivende (ved amning). Bryster kan mange ting, det gør dem bare bedre. Ligesom vi kvinder kan have rigtig mange hatte på samtidig. Vi kan være både mødre, elskere, partnere, chefer, søstre og veninder, uden at det giver det mindste problem. Den ene identitet udelukker ikke den anden. Nøjagtig ligesom det mandlige lem som bekendt kan bruges både til sex og til at urinere med. Har aldrig set nogen mand brokke sig over identitetsforstyrrelse af den grund. Faktisk vil jeg frejdigt hævde, at det netop er dens forskellige mulige tilstande, der gør lige denne mandlige legemsdel ret fascinerende.

5. Og endelig: at jeg foretrækker at se på mænd med badebukser på, og heller ikke selv smider overdelen længere efter fire brystbørn, når jeg er på stranden, gør heller ikke mig til en stramtandet snerpe. Efter min mening.

Nyd sommeren. Jeg tager til Australien om lidt. Der skinner solen lidt oftere, end tilfældet har været i Danmark i juli.

Deltag i debatten i kommentarfeltet under artiklen.