Nogle aftener kunne hun sidde og skrive med dusinvis af mænd. Men ikke som sig selv. Som flere forskellige, fiktive kvinder med falske profilbilleder, falsk baggrundsinformation. Og falsk interesse.
Det var en veninde, der i foråret anbefalede Anne et job, hvor man er ansat til at chatte med mænd og spille rollen som en kvinde på jagt efter en date.
»Det var en nem måde at tjene penge på. Jeg sad alligevel og chattede meget om aftenen, og så kunne jeg lige så godt tjene nogle penge på det,« fortæller Anne, der ikke ønsker sit rigtige navn frem, da hun er pålagt ikke at udtale sig om arbejdet eller metoderne bag.
Blandt andet skrev hun med mænd fra datingsiden matchclub.dk, som Jyllands-Posten har omtalt mandag. Selvom mændene måtte betale ni kroner for hver besked, de sendte til kvinderne for at lære dem bedre at kende, kunne det aldrig blive til mere end at chatte.
Der kunne aldrig blive et fysisk møde. For hvor nogle af kvinderne på billederne umiddelbart ser ægte ud, er de det ikke nødvendigvis.
'Vi skulle bare chatte med dem'
Anne, der er mor til to, var angiveligt en af dem, der skrev fra flere profiler med billeder af en smuk kvinde med en opdigtet baggrund, fortæller hun til BT. Efter hun havde vist interesse for jobbet, satte veninden hende i kontakt til en person, som sendte hende nogle papirer, hun skulle udfylde. Hun skulle blandt andet også indsende et billed-id, da man ikke måtte være under 18 år.
Kort efter fik hun jobbet hos Data Entry. Alting foregik over Skype. Også oplæringen.
»Jeg fik stillet et spørgsmål, som jeg skulle prøve at svare på, og hvis de ikke syntes, jeg svarede helt rigtigt, så fik jeg at vide, hvad man skulle gøre i stedet. For vi skulle skrive mere end 70 anslag pr. besked, vi sendte,« forklarer Anne.
Oplæringen tog kun lidt mere end ti minutter, husker hun. Derefter fik hun tilsendt en kode og et brugernavn til en hjemmeside, der fungerede som en 'bagvej' ind til der, hvor hun kunne chatte med mænd fra flere forskellige datingsider. Ikke kun fra matchclub.dk.
»Du vidste ikke, hvilken side de enkelte mænd havde profiler på, og vi måtte ikke spørge om det. Vi skulle bare chatte med dem,« fortæller Anne.
Kunne godt være otte-ti kvinder
Efter at være logget ind på hjemmesiden, kunne hun på sin skærm se to ting. I den ene side var den kvinde, hun skulle udgive sig for at være, mens der stod, at den fiktive kvinde for eksempel skulle til frisør klokken 17. I den anden side af skærmen var den kunde, hun skulle skrive med. Udover hans profiltekst, var der ifølge Anne også nedfældet ting om hans bopæl, personlige informationer og familierelationer.
»Hver gang man sendte en besked, skulle man skrive det ind der. For når beskeden var sendt, forsvandt kunden og den kvinde, man skulle være, og en ny kunde og en ny kvinde dukkede op på skærmen,« siger Anne.
På den måde kunne man skrive med flere forskellige mænd som flere forskellige kvinder. Det var bare vigtigt at huske at skrive det ind i informationerne, hvis man havde skrevet, at man skulle en uge på ferie, så den næste kvinde, der overtog profilen efter Anne, ikke skrev noget, der ikke stemte overens med det.
»Du kunne godt sidde og være otte forskellige kvinder - endda ti forskellige kvinder - på en aften. Fiktive kvinder. Som sad og skrev med 25 forskellige mænd, som virkelig troede, at der sad den her smukke kvinde og skrev til ham,« siger Anne.
»Det er nogle rigtig, rigtig flotte kvinder, som sidder og skriver til de her mænd, som måske ikke er lige så attraktive. Nogle af dem skrev da også og spurgte, hvordan det kunne være, at sådan en skøn kvinde skrev til ham. Der skulle vi så svare: 'Det er jo ikke på grund af dit udseende, men på grund af din personlighed, og jeg vil rigtig gerne lære dig at kende',« tilføjer hun.
Fik løn pr. afsendt besked
Anne fik en løn på 12 eurocents pr. besked, hun sendte. Svarende til lige lidt under en krone.
Ifølge Anne blev der stillet et krav om, at man skulle sende mindst 200 beskeder om ugen - og man kunne ikke få sin løn udbetalt, før man havde optjent 50 euro.
»Og så var der en skala, som afgjorde, hvilket gebyr man skulle betale for at få sin løn. Hvis man havde tjent mellem 50 og 100 euro, så tog de fem euro for at sætte pengene ind på din konto. Jo flere penge, man tjente, jo højere var gebyret,« forklarer hun.
Da Anne havde et fuldtidsarbejde ved siden af, kunne hun kun nå at skrive de omkring 200 beskeder om ugen.
»Jeg er også selv med to børn, så på en god dag, hvor jeg ikke lavede andet, kunne jeg sende 100. 120 beskeder var det højeste, jeg var oppe på,« fortæller hun.
Lønnen blev udbetalt ugentligt. Nogle uger fik hun 20 euro. Andre 50. Og nogle gange bare fem euro.
'De fik os til at tro, det var okay'
I begyndelsen var det meget spændende, og det var lettjente penge. Men efterhånden som ugerne gik, fik Anne en dårligere og dårligere smag i munden.
»Da nogle mænd begyndte at skrive, at de havde set billedet af den kvinde, jeg udgav mig for at være, på en anden hollandsk datingside, fik jeg at vide af nogle af de her 'coaches', som vi kunne skrive til og spørge om hjælp, at mændene havde accepteret, at der var de her 'underholdningsprofiler' i mellem på datingsiderne. Jeg skulle bare spille videre på den og skrive, at det måtte være en anden, der havde kopieret mit billede,« forklarer hun.
»Så de fik os til at tro på, at det, vi gjorde, faktisk var ganske okay, selvom vi nok godt vidste, at det var det ikke.«
Til sidst blev det hele for meget for Anne. Det blev mere og mere lusket. Og ubehageligt.
»Jeg fik mere og mere dårlig smag i munden og tænkte, at det ikke var sådan, det burde være. Jeg synes bare, det virkede mere og mere lyssky. Og når flere begyndte at skrive, at jeg nok var en falsk profil, fik jeg sværere og sværere ved at stå inde for det, jeg gjorde. Det var rigtig ubehageligt til sidst faktisk,« siger Anne.
Kan godt forstå, mændene føler sig manipuleret
Derfor besluttede hun sig efter sommerferien for at trække sig fra arbejdet. Kort tid efter var hun lukket ude fra alle Skype-samtaler og fra hjemmesiden.
»Jeg kan godt forstå, at de her mænd føler sig manipuleret. Vi skulle jo fortælle dem, hvor skønne og dejlige, de var, og at vi havde vildt meget lyst til at mødes med dem. Meget af det lagde op til, at vi skulle skrive til dem om sex, men det behøvede det ikke være. Det kunne også være almindelige hverdagsproblemer. Så som at konen for eksempel ikke gad at have sex,« fortæller Anne.
Ubehaget ved arbejdet er også årsagen til, at hun nu står frem med sin historie.
»Det er på tide, at det kommer frem. For der var ikke nogen af os, der havde det godt med det, der skete. Derfor vælger jeg at fortælle om, hvordan det forholder sig,« siger hun.
BT har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Data Entry, men det har ikke været muligt at få kontakt med firmaet.
BT er bekendt med 'Annes' rigtige identitet.
