Tidligere PET-chef foreslår at trække anklagerne væk fra politiet og over i en uafhængig myndighed for at styrke den juridiske kontrol med politiets og PETs udvidede beføjelser,

I takt med at ordensmagten og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i de senere år har fået øgede efterforskningsmæssige beføjelser, bør anklagemyndigheden helt udskilles fra politiet for at sikre borgernes retsstilling.

Det markante forslag kommer den tidligere PET-chef og generalsekretær i Advokatsamfundet, Ole Stig Andersen, med i sin erindringsbog, der udkommer i næste uge. Det skriver b.dk.

Helt konkret mener han, at chefanklagerne og juristerne bør trækkes helt ud af politiets system og lægges ind under statsadvokaterne, så der kommer en klar adskillelse mellem dem, der efterforsker sagerne, og dem, der skal vurdere, at efterforskningsskridt sker i tråd med landets love og regler. Forslaget skal også ses i lyset af, at han forventer, at det i stigende grad fremover bliver ikke-jurister, der sidder som overordnede ledere i landets politikredse.

- Hvis der bliver to forskellige systemer, så skal politiet gå igennem anklagemyndigheden, når de eksempelvis skal have kendelser til aflytninger eller ransagninger. Det er så op til den faglige og professionelle stolthed i anklagemyndigheden at råbe op og sige fra, hvis der er noget, der ikke går juridisk. Det er en måde at sikre kontrollen, mens beføjelserne vokser, siger Ole Stig Andersen til b.dk.

Han er godt klar over, at forslaget vil blive mødt af »voldsom kritik« – og at flere vil pege på, at PETs kendelser er for følsomme til at blive håndteret af uafhængige anklagere. Men det er han uenig i.

- Netop for PETs vedkommende, i takt med de mere omfattende beføjelser, er der behov for en vis stramning af den juridiske kontrol, og derfor ville det være relevant at lade sagerne passere gennem en uafhængig anklagemyndighed, siger han og påpeger, at der kunne udvælges én chefanklager, der håndterede PET-anmodningerne, og som derved opbyggede erfaring og indsigt med netop den type af sager.

I Retssikkerhedsfonden modtager formand Ole Espersen forslaget positivt og understreger, at der er »mange gode grunde« til at gøre anklagemyndigheden til en helt uafhængig spiller.

- Politiet skal i stigende omfang både efterforske og træffe beslutning om, hvorvidt efterforskningen er god nok, så der kan rejses tiltale. Så mister man den kontrol, som en uafhængig juridisk instans har. Den skal være uafhængig af både politiets efterforskere, og den til enhver tid siddende regering, siger han og påpeger, at Danmark sammen med Polen adskiller sig fra andre europæiske lande, hvor anklagemyndighederne ikke handler under overordnet instruks fra justitsministrene.

Han hæfter sig ved, at der inden for den danske retspleje netop er bestemmelser, der overlader ellers juridiske beslutninger til politikerne – eksempelvis spørgsmål om tiltalerejsning i terrorsager eller beslutning om brug af telefonaflytning uden kendelse under »ekstraordinære omstændigheder«, uden at det er nærmere defineret.

- Det vil være betydeligt bedre, at det er en ganske upolitisk handling, når der rejses tiltale. Der kan opstå mistanke om, at politiske interesser er indover, forklarer Ole Espersen.

Chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS mener umiddelbart, at det er svært at vurdere rækkevidden af det konkrete forslag om at adskille anklagemyndigheden helt fra politietaten – det vil kræve en langt mere dybdegående granskning.

- Men hvis fokus er på at styrke kontrollen med efterretningstjenesten, så er mange andre ting mere nærliggende. Der er allerede taget nogle skridt til det i lovudkastet om kontrol med PET og FE, siger han til b.dk.

- Bare det, at man nu får en særskilt lov og et tilsyn, er en forbedring. Men det er klart, at man også kan tage fat på noget af det, der ikke er med i lovudkastet, eksempelvis den parlamentariske kontrol, som er meget svag i Danmark sammenlignet med udlandet.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.