Han har været der før, men har endnu ikke fået nok af rumeventyret. Når raketten letter om tre år, så drømmer astronauten Andreas Mogensen om at få en billet til den eftertragtede rejse ud i rummet i 2020.

For selvom Andreas Mogensen med sine ti dage i rummet allerede kan kalde sig den første dansker i rummet nogensinde, så drømmer han stadig om at se jorden fra flere hundrede kilometers afstand endnu en gang. Det fortalte han, da han var med til at løfte sløret for det største danske rumprojekt nogensinde kaldet ASIM.

Projektet er det største og dyreste rumprojekt, der nogenside er søsat i Danmark. Projektet ASIM er et observatorium, der skal tilkobles den internationale rumstation ISS, og skal måle usædvanlige lyn-fænomener. I den anledning talte Andreas Mogensen varmt og længe om det danske projekt, inden han fik lov at hive det røde tæppe fra og afsløre opfindelsen.

Det eneste problem ved projektet var, i følge astronauten, at ASIM ikke har en besætning ombord. For han drømmer om at komme tilbage til rummet - og gerne ved næste afgang i 2020.

»Det er en mærkelig følelse, man kan næsten ikke beskrive det, når rumraketten letter. Først tænkte jeg: 'Var det bare det', og så begyndte alt at snurre, som om jeg slog baglæns kolbøtter i flere timer,« siger Andreas Mogensen, da han fortæller om sekunderne efter, raketten blev sendt op første gang.

Den danske Astronaut Andreas Mogensen løfter sløret for Danmarks største rumprojekt - ASIM, mandag den 20. november, 2017. Atmosphere-Space Interactions Monitor. ASIM er et avanceret observatorium, der skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation (ISS). Opsendelsen til ISS er fastsat til medio marts 2018 med en SpaceX Falcon 9 løfteraket fra Kennedy Space Center i Florida. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Vis mere

Når han ikke holder foredrag eller besøger familien i Danmark, så bruger astronauten 10 timer om dagen på sit arbejde som astronaut i Houston i USA, hvor han i øjeblikket er udstationeret fra European Space Agency (ESA) til NASA. Her sidder Andreas Mogensen som ‘capcom’, som er den person, der hjælper med at guide de astronauter, der i øjeblikket befinder sig langt ude i rummet på nuværende missioner. Men næste gang, der skal sendes en mand af sted i 2020, så håber Andreas Mogensen, at en af de formstøbte astronautsæder går til ham.

»Jeg tager af sted, så snart jeg får lov, lige nu er der ikke en konkret plan for mig, men der er en generel plan fra ESA om, at vi skal have to missioner, så jeg krydser mine fingre for, at det lykkes. Den næste mission er i 2020, og der håber jeg på at komme af sted,« siger Andreas Mogensen.

Privat har Andreas Mogensen to små børn med konen Cecilie Beyer, men på trods af kontrasterne mellem familieliv og rumeventyret er der fuld opbakning fra baglandet, hvis en smuttur til rummet kommer på tale.

»Min kone håber også på, min drøm lykkes. For hun kan se, hvor mange timer, jeg har investeret i det her, hvis der skulle komme en mission. Hun støtter heldigvis op om idéen om, at jeg skal på endnu en tur i fremtiden.« siger Andreas Mogensen og tilføjer,

»Det går også langt bedre med at kombinere arbejdet med familielivet nu, fordi jeg ikke arbejder så meget mere, så jeg er langt mere hjemme nu, end jeg var tidligere.«

I fremtiden kan der dog blive endnu mere brug for at sende kompetente folk af sted mod rummet, for hvis du spørger Andreas Mogensen, så er jorden ikke den eneste planet, hvor der er liv.

»Jeg vil finde det højst usandsynligt, hvis der ikke er liv andre steder i universet. For bare vores egen lille galakse er så enormt stor, og alt tyder på, at der er masser af planeter, der fungerer på samme måde som jorden, hvor der kredser stjerner om,« siger Andreas Mogensen.

Men hvilken form for liv der er, det vil han ikke gisne om.

»Det er ikke nødvendigvis intelligent liv, vi vil møde. Men jeg er sikker på, der er en form for mikrobakterie derude. Jeg tror bestemt ikke, at jorden er det eneste sted, der er liv,« siger astronauten.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den danske Astronaut Andreas Mogensen løfter sløret for Danmarks største rumprojekt - ASIM, mandag den 20. november, 2017. Atmosphere-Space Interactions Monitor. ASIM er et avanceret observatorium, der skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation (ISS). Opsendelsen til ISS er fastsat til medio marts 2018 med en SpaceX Falcon 9 løfteraket fra Kennedy Space Center i Florida. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Vis mere

Dansk rumlegetøj til 350 millioner kroner afsløret

Den vejer 314 kilo og skal opfange signaler fra lyn i rummet. Rumlegetøjet kaldet ASIM, forkortelse af Atmosphere-Space Interactions Monitor, er et avanceret rumapparat, der næste år skal spændes fast på den internationale rumstation ISS, og måle, hvordan lyn-fænomener opfører sig.

Det er det største dansk ledede rumprojekt fra European Space Agency nogensinde, som Andreas Mogensen netop var med til at løfte sløret for. ASIM-lynmåleren skal i marts 2018 sendes af sted fra  Kennedy Space Center i Florida, USA, derfor var det nogle meget stolte projektledere, der i går fortalte om den nye rumopfindelse.

»Når jeg bliver spurgt, hvor lang tid jeg har arbejdet med det her, så føler jeg mig gammel, rigtig gammel. For vi startede helt tilbage i 2007, hvor vi kiggede på, om det her vilde projekt overhovedet var muligt,« sagde Carsten Jørgensen, direktør i Terma, da han bød velkommen til alle rum-entusiasterne, der var mødt op.

Det har nemlig taget over ti år at udvikle observatoriet ASIM, der er udstyret med kameraer og fotometre og en røntgendektektor, der skal aflæse usædvanlige lyn kaldet ‘red sprites, ‘blur jets’ og ‘elves’. Derudover er boksen lavet i specielt materiale, der ikke kan fryse til, og på siderne er der monteret håndtag, så astronauterne kan holde fast, når de svæver i luften omkring rumstationen.

Med en kampvægt på 314 kilo og ti års arbejde har lynmåleren ASIM kostet 350 millioner kroner at søsætte.

Rumprojektet er lavet af DTU Space, Terma der er hovedleverandør for materialerne, og derudover har Uddannelses- og Forskningsministeriet hjulpet projektet på vej, for at få Danmark endnu tydeligere markeret på rumforskningsverdenskortet.