Det kan kaste tilspidsede diplomatiske kriser af sig, hvis de nidkære regler for landes ambassader overtrædes.

Træder man ind på et andet lands ambassade i København, befinder man sig ikke længere i Danmark. Så gælder den pågældende stats regler og ikke de danske.

Det er også derfor, at Wikileaks-stifteren, Julian Assange, som torsdag fik politisk asyl i Ecuador, har kunnet opholde sig på den ecuadorianske ambassade i London, selv om engelsk politi længe har villet anholde ham.

- Normalt er det sådan, at staten, der har givet ret til oprettelse af ambassaden, ikke har nogen jurisdiktion. Så går man ind på ambassaden, så er det for eksempel et stykke Ecuador eller et stykke USA, siger ekspert i diplomati og international politik, Peter Viggo Jakobsen.

Diplomatiets spilleregler gælder for hele verden, og anerkender man en stat som suveræn, får staten rettigheder såsom at oprette ambassader i andre lande, forklarer han.

Selv om et diplomatisk system har været sat i værk i flere hundrede år, blev reglerne for diplomatisk repræsentation i andre lande fastlagt i Wienerkonventionen i 1961.

Det betød blandt andet, at hjemmestatens politi og militær ikke længere havde lov til at trænge ind på udenlandske ambassader uden tilladelse. Og overtrædes reglerne, bliver det straffet betydeligt.

- Går for eksempel politiet alligevel ind, er det en klar overtrædelse af de alment accepterede spilleregler. Så får de rumpen på komedie hos FN, for det er faktisk noget, som alle stater ser strengt på og vogter nidkært over, fordi det er en af de fundamentale spilleregler i diplomatiet, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Kan man ikke respektere det, så falder diplomatiet fra hinanden. Det er sådan en forudsætning for, at det kan fungere, som det har været vant til hidtil.

Han peger på besættelsen af den amerikanske ambassade i Iran i 1979-81 i forbindelse med den iranske revolution, som blev set som en meget grov overtrædelse, og på skudepisoden i 1984 i London, hvor en person skød ud fra den libyske ambassade og dræbte en kvindelig, britisk politibetjent. Det kostede 15 års diplomatisk brud mellem de to lande.

Det kan dog lade sig gøre at smide et lands ambassadør hjem i forbindelse med diplomatiske kriser. Men det er ifølge eksperten langt fra det samme som at storme en ambassade.

- Det er et decideret overgreb. På den anden måde træder man ikke ind på ambassadens grund. Der fortæller man bare, at den overenskomst, man havde, som gav mulighed for ambassadørens ophold i landet, ikke gælder mere, siger han.