Enhedslisten vil forbyde private pasningsordninger. Det er et ekstremt eksempel på en generel tendens til at ville ensrette børnenes liv.
Alle børn skal leve på samme måde. De skal gå i vuggestue og børnehave, og disse vuggestuer og børnehaver skal være fuldstændig ens. Det kan da godt være, at du som mor eller far mener, at du kender dit eget barn bedst, men der tager du fejl: Det er staten og politikerne, der ved bedst. De har designet én form for daginstitution, og den passer til samtlige børn i landet.
Ja, det er i hvert fald tankegangen bag det beslutningsforslag, som Enhedslisten havde til førstebehandling i folketingssalen i tirsdags. Forslaget gik i al sin enkelhed på at forbyde private pasningsordninger – altså private dagplejere samt alternative vuggestuer og børnehaver drevet af private.
Nu får Enhedslisten næppe flertal for sit hæslige forsøg på ensretning, men forslaget er alligevel interessant, fordi det er et ekstremt eksempel på en generel tendens, som desværre gennemsyrer vores samfund: One size fits all. Staten ved bedst. Brug de offentlige ordninger, der nu engang findes. Lad være med at tænke over, om noget kunne gøres bedre. Ingen gode ideer, tak – plejehjem, børnehaver og skoler er fine, som de er. Og hvis du alligevel insisterer på at bruge din ret til at stable noget nyt på benene, så kommer kommunen med så mange bureaukratiske benspænd, at du nok alligevel giver op.
For i Danmark er det ikke nok, at du er et dejligt og varmt menneske, som elsker små børn, og som er så god til at passe dem, at deres forældre står i kø for at lade dig gøre det – nej, du skal også have været på hygiejnekursus, der må aldrig være tændt en smøg i dit hjem, og du skal udfylde en sand lavine af papirer. Vil du passe flere børn, er kravene endnu mere tossede. For eksempel kræver Herlev Kommune, at sandkassen og gyngerne ude i haven én gang om året skal »eftergås af en certificeret legepladskonsulent«, mens Rudersdal Kommune kræver, at »udearealerne i forbindelse med pasningsstedet skal være indrettet i overensstemmelse med den kommunale legepladspolitik«. I Thisted Kommune får man ikke lov til at oprette sin børnehave, hvis man ikke har sikret »et æstetisk børnemiljø« – hvad det så end er.
Det er en trist tendens, for det giver ensretning, stilstand og resignation. Hvorimod muligheden for at skabe alternativer giver mangfoldighed, udvikling og dynamik.
Måske har Enhedslisten stirret sig blind på ordet ’privat’. For er det ikke noget med rige mennesker med slips, som er for fine til at lade deres børn gå i en almindelig, offentlig børnehave sammen med pøblens børn? Det kan det selvfølgelig være (selvom jeg faktisk aldrig har hørt om sådan en børnehave). Men det kan lige så vel være nogle venstreorienterede forældre i et kollektiv, som gerne vil gå sammen om at få passet deres børn på en alternativ måde. Det kan være mennesker, som har boet i udlandet og fået erfaring med en ny form for pædagogik, som de gerne vil prøve af i Danmark. Forældre, som på forskellig vis gerne vil have passet deres børn på en anden måde end flertallet.
Man burde bifalde en sådan energi, virkelyst og evne til nytænkning – ikke forbyde den.
