For to år siden tonede Allan og Birgit Gilling Feldt frem i ’Luksusfælden’. Gælden var uoverskuelig, fyret var tomt, og humøret var på lavpunktet. Men tv-programmets hold opnåede, hvad de kom for, og i dag er der mad på bordet og overskud igen.
Når man spørger Allan Gilling Feldt og hans kone Birgit, hvornår de nåede deres økonomiske lavpunkt, kigger de på hinanden. Der er nok at tage af.
»Var det dengang, jeg spillede hele lønnen op? Jeg brugte simpelthen alt, hvad vi havde på spil. Der blev ikke sagt ret meget ved aftensbordet,« siger han og kigger på Birgit Gilling Feldt.
Allan Gilling Feldt havde haft en fridag, og Birgit havde ikke været forudseende nok til at tage hans kreditkort, så da hun kom hjem fra arbejde, var kontoen tømt, og det var Allans lommer også. Hun måtte ringe til en ven og bede om at låne penge til aftensmad.
»Jeg havde det så skidt med at ringe, men det var sidste udvej,« husker hun.
Der var ikke så meget at gøre med i Allan Gilling Feldts barndomshjem. Faktisk var det helt almindeligt i hans familie, at man skyldte lidt nede hos bageren. Sådan var det også, da han blev voksen, men da havde han svært ved at styre pengene.
»Jeg var glad for at bruge penge. Allerede fra jeg var 16-17 år, sad jeg ved den enarmede nede på grillbaren,« husker Allan Gilling Feldt, som i dag er 45 år.
Hans gæld røg hurtigt op i én million kroner, da hans hus også røg på tvangsauktion.
»Jeg endte i en situation, hvor jeg tog kviklån for at betale kreditorerne,« fortæller Allan Gilling Feldt.
Da han mødte den i dag 47-årige Birgit Gilling Feldt, var situationen allerede uholdbar. Og den blev ikke bedre af, at de to var sammen, selv om Birgit gjorde, hvad hun kunne for at bevare overblikket.
Hver måned manglede der penge, også til datteren Kate som var 12 år, da TV3-programmet ’Luksusfælden’ kom på besøg.
Nu i arbejde
Allan Gilling Feldt og hans kone Birgit tager i dag imod i deres lejlighed midt i Horsens. Han har en af sine sjældne ledige formiddage, for efter ’Luksusfælden’s besøg er meget lavet om: Allan og Birgit Gilling Feldt bor i byen, har styr på regningerne og går på arbejde. Det var ikke tilfældet før i tiden.
»Rudekuverterne generede mig ikke. De røg bare bagud eller ned i en skuffe. Men det generede mig, når der hverken var nogen penge eller mad i køleskabet. Tit måtte vi ud og låne hist og pist af folk, vi kender,« fortæller Allan Gilling Feldt.
Han kan godt i dag se, at han havde for dyre vaner, selv om han ikke havde meget at gøre med.
»Jeg osede meget i Netto, og jeg skulle altid igennem alle tilbudsstativerne. Jeg købte mange ting, vi ikke havde brug for, og når jeg så kom hjem, stod Birgit og sagde: ’Hvad fanden skal vi med det?’«
Begge kigger op mod en ismaskine, som har stået uudpakket i deres køkken i fem år.
Situationen var direkte uholdbar, Allan Gilling Feldt var flov, men det endte også med, at det var ham, der fandt løsningen på familiens økonomiske problemer.
Ofte sad Allan Gilling Feldt nemlig og så ’Luksusfælden’. Et tv-program hvor et par økonomiske eksperter tager hjem til og rydder op i økonomien hos mennesker, der er havnet i bundløs gæld.
Allan Gilling Feldt genkendte sig selv i mange af deltagerne, og derfor besluttede han sig for, at det var redningen. For mange mennesker vil det være skamfuldt at stå frem på landsdækkende tv med spillegæld og kviklån, men familien var nået derud, hvor der ikke var andre udveje:
»Birgit prøvede i mange år at få styr på vores økonomi, men vi var nået til et punkt, hvor vi ikke kunne se os ud af det. Det sidste år inden ’Luksusfælden’ kom, havde hun også opgivet.«
Ofte i ’Luksusfælden’ sker det, at deltagerne ikke er villige til at lave om på en ekstravagant livsstil for at få styr på gælden, men Allan Gilling Feldt og hustruen var anderledes.
»Vi vidste fra starten, at der skulle ske noget drastisk. ’Luksusfælden’ kræver noget, og jeg meldte mig ikke til for sjov, selv om det er et underholdningsprogram,« forklarer Allan Gilling Feldt.
Lud og koldt vand
Da seerne mødte Allan og Birgit Gilling Feldt, boede de i Nebel i Midtjylland i et hus, som de opvarmede med el, fordi de ikke havde råd til at få olie på fyret i kælderen. Om vinteren boede familien i stuen i underetagen, fordi overetagen var alt for dyr at varme op. Når de skulle tage bad, foregik det med en balje koldt vand og en kedel med varmt.
Fogeden kom jævnligt på besøg. Allan var sygemeldt og ledig på arbejdsmarkedet, og deres datter, som i dag snart bliver 14 år, boede i underetagen med sine forældre og fik sjældent nye ting eller tøj. I modsætning til de fleste 14-årige i landet havde hun heller aldrig været i udlandet.
Gælden var på 1,7 millioner kroner, et tal som Allan Gilling Feldt græd over, da ’Luksusfælden’s eksperter fortalte ham det. Han var flov, for meget af gælden stammede fra hans fortid som ludoman.
Familiens prioriteter var ikke i tråd med fornuft, mente eksperterne. For eksempel havde de et medlemskab til Kattens Værn, men ingen ulykkesforsikring, der dækkede, hvis der skete noget med Kate.
Nogle gange solgte familien ting for at skaffe hurtige penge. For eksempel røg Birgits smykker til fordel for mad på bordet. Derudover krejlede Allan Gilling Feldt ting og sager, som han købte billigt og solgte dyrere.
Men faktisk var det i den periode ikke usædvanligt for parret at låne penge af familie og venner. Og de har da også prøvet den ydmygende oplevelse at få et nej, når de har samlet mod til at bede nogen om penge.
De økonomiske lavpunkter stod i kø. For Birgit Gilling Feldt er der især et, som i dag får hende til at smile og ryste på hovedet, men som dengang var et uoverstigeligt problem.
Det var dengang, der kom en rekordhøj elregning.
»Vi boede dengang i Glud. Vi fik et smæk på 30.000 kroner for en elregning. Den skulle betales her og nu, og kreditforeningen ville ikke hjælpe os. Derfra gik det ned ad bakke, for vi betalte regningen med kviklån,« husker Birgit Gilling Feldt.
Men så kom ’Luksusfælden’.
De anbefalede familien at flytte i en mindre bolig, skaffe sig af med den gamle bil og at have færre dyr. Der boede nemlig mange katte i huset dengang – i dag er der kun to tilbage.
Benhårde forhandlere
Derudover sørgede ’Luksusfælden’ for, at Allan Gilling Feldt kom til jobsamtale. Ligesom de gik i gang med at forhandle med parrets kreditorer, som var alt fra kreditforeninger til udbydere at kviklån. Dét var noget, der gav pote:
»Jeg kan godt selv forhandle, men jeg ville aldrig kunne gøre det så godt som dem. Det var hele mit formål med at melde mig. Vi vidste, at når de forhandler, så er det ikke for sjov. Jeg kan jo godt ringe til en kreditor, jeg skylder 25.000 kroner og sige, at de kun får 10.000, men den var jo aldrig gået.«
Når ’Luksusfælden’s eksperter ringer, så er det netop, hvad der sker. Der indgås aftaler, så gælden nedbringes mod, at den rent faktisk bliver betalt af.
I dag er situationen anderledes.
Familien bor i en lille lejlighed i byen med to af deres mange katte. Resten er de gået af med helt frivilligt. Bilen er skiftet ud med en langt billigere scooter, og der er varme i lejligheden og mad i køleskabet.
»Den største omvæltning har været at flytte fra landet. Jeg har altid boet på landet og haft en have. Men vi har accepteret, at det er for dyrt at bo på landet, og lige nu kan det ikke være anderledes,« siger Birgit Gilling Feldt.
I dag betaler parret gæld af hver måned, og Birgit Gilling Feldt gætter på, at den samlede gæld i dag er nede på omkring 800-900.000 kroner.
Det har betydet meget for familien, at der er kommet styr på økonomien. Ikke bare er der mad i køleskabet hver dag. Kate har været i udlandet, og hendes far går på arbejde.
»Humøret har også ændret sig. Folk siger, at Birgit har forandret sig og er blevet gladere. Der er kommet energi, for før i tiden brugte vi så meget energi på at spekulere over, hvor pengene skulle komme fra. Alle ressourcerne blev brugt på at finde penge,« siger Allan Gilling Feldt.
Det er som regel Birgit Gilling Feldt, der holder snor i budgettet, og det går over al forventning.
»Vi har endda overskud, så vi kan sætte ekstra ind på en opsparing til Kates konfirmation,« siger hun stolt.
»Nej, vi lider ingen nød. Vi kan endda forkæle os selv nogle gange, selv om den ikke står på røde bøffer hver dag,« siger Allan Gilling Feldt med et drømmende smil.
I dag har han svært ved at se, hvordan det kunne gå så galt. Og så alligevel.
»Jeg tog så mange kviklån. Jeg skal aldrig have de latterlige lån igen. Du får 10.000 kroner på fem minutter nede i Bilka, og når du står og mangler penge, kigger du overhovedet ikke på renterne,« siger Allan Gilling Feldt og tilføjer med en hovedrysten:
»Overhovedet ikke.«
