’De små klistermærker og skilte på moskeernes døre og postkasser afslørede intet om det, der i virkeligheden foregik bag de ofte nedrullede gardiner. Årsagen var den simple, at alle moskeer havde hånden langt nede i de kommunale pengekasser.’
Sådan skriver Ahmed Akkari i sin nye bog ’Min afsked med islamismen’, hvor han afslører, at moskeer i årevis har fået offentlige midler for at indoktrinere unge mennesker og opildne til had mod Danmark.
Ungdomsforeninger, kulturforeninger eller fritidsforeninger er nogle af de betegnelser, som moskeer har anvendt, når de har snydt kommunerne for støttekroner. På den baggrund har kommunerne, ifølge Akkari, godtroende kastet millioner af kroner direkte ned i moskeernes kasser.
Ahmed Akkari hævder, at mange af pengene er gået til islamistisk indoktrinering og til at sprede had mod Danmark og værdier som demokrati, tolerance og frihed.
- Danmark finansierede ganske enkelt den ideologiske krig mod sig selv, skriver han i bogen.
Øksemanden
Bladtegneren Kurt Westergaard fik sit livs chok, da en attentatmand bevæbnet med en økse trængte ind i hans hus tilbage i januar 2010. Manden bag en af de omstridte Muhammed-tegninger overlevede kun, fordi han nåede at flygte ind i et uigennemtrængeligt beskyttelsesrum.
Attentatmanden viste sig efterfølgende at have haft sin faste gang i en moske i Aalborg, der i årevis har modtaget et årligt beløb på 220.000 kr. i tilskud fra kommunen for angiveligt at lave ’gymnastik og træning af motorik af unge’.
Ahmed Akkari mener dog aldrig, at moskeen, der stod opført som ’Kulturel Forening for Børn og Unge’, har haft den slags tilbud. I stedet har det udelukkende været en islamistisk moske.
- Jeg har aldrig mødt manden med øksen, men jeg kan levende forestille mig, hvordan han er blevet formet af de samme mennesker og bøger, der fyldte så meget i mit unge liv godt ti år forinden, skriver Ahmed Akkari.
Efter attentatet blev kommunen opmærksom på, hvad der egentlig foregik i den såkaldte forening. Keld Jensen er formand for Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune, og han var en del af den gruppe, der jævnligt besøgte foreningen i tiden efter attentatforsøget.
- Ifølge aktivitetsplanen skulle der både være fodboldtræning og modersmålsundervisning i foreningen. Men når vi kom på besøg, foregik intet af dette. En enkelt gang oplevede vi i stedet, at der blev undervist i koranvers, fortæller Keld Jensen til BT.
Svært at stoppe
I dag ærgrer det Keld Jensen, at det har været muligt for moskeen at snyde kommunen for offentlige midler. Han mener dog ikke, at der var meget andet, de kunne have gjort fra kommunal side for at stoppe foretagendet før.
- Vores samarbejde med foreningslivet bygger i høj grad på tillid. Det synes jeg også er en styrke. Derfor skal man passe på med at mene, at vi bør kunne gribe ind over for bedrageri i samme sekund, som det finder sted. Hvis vi skulle til at føre kontrol med alle, der søger om offentlig støtte, så kunne vi jo ikke lave andet, siger Keld Jensen.
Efter afsløringen af moskeen har kommunen heller ikke skærpet deres tilsyn med foreningslivet. Keld Jensen fortæller, at ud af omkring 800 foreninger i kommunen har udvalget sidste år kun været til kontrol hos to af dem, hvor der var mistanke om bedrageri.
Åbenhed om økonomien
I regeringen tager man Ahmed Akkaris påstand meget alvorligt. Socialminister Manu Sareen (R) har for nylig nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan der kan skabes et klart retsligt grundlag for godkendelse af de religiøse trossamfund.
- Samtidig er der behov for at se på, om man kan få mere åbenhed og gennemsigtighed i forhold til økonomien. Regeringen har i øvrigt gjort det obligatorisk for udenlandske imamer at deltage i et kursus om dansk lovgivning, hvis de vil opholde sig i længere tid i Danmark, skriver Manu Sareen i en mail til BT.
