Alvorlige forbrændinger ved ulykker med spritdrevne pejse får Forbrugerrådet til at advare danskerne mod at bruge de såkaldte biopejse. Endnu findes der ingen klare sikkerhedskrav til pejsene.
Kunderne i designmøbelforretningen, hvor Gitte Andersen var prøveansat, var interesserede i biopejsen. Men ilden var gået ud, så hun hentede en stor dunk med omtrent syv liter af den sprit, som skulle fyldes på pejsen. Da hun hældte, brød alt ud i lys lue.
- Der står en stikflamme ned i dunken, som jeg står med, og den eksploderer med al denne her brændende væske ud over mig. Det hele går så hurtigt. Jeg bliver så forskrækket og tager mine hænder op foran ansigtet. Så stod jeg jo bare i fuld flamme og skreg, fortæller Gitte Andersen.
Branden opstod, tror hun, fordi pejsen stadig har været varm. Den havde allerede været tændt den lørdag formiddag i august. Eller også har der stadig været en lillebitte flamme i beholderen, som man ikke kunne se med det blotte øje.
En sygeplejerske og nogle af hans venner hørte ulykken fra restauranten ved siden af og ilede til for at hjælpe. Gitte Andersen blev pakket ind i et tæppe og spulet med en brandslange, og det har formentlig reddet hendes liv. På Aalborg Sygehus lagde de hende i koma, og først tre dage senere blev hun vækket. Da var hun blevet fløjet i helikopter til Rigshospitalet med tredjegradsforbrændinger på 40 procent af kroppen.
Gitte Andersens tilfælde er desværre ikke enestående, og Forbrugerrådet advarer derfor danskerne imod at købe og bruge spritpejsene, som ingeniør Helen Amundsen kalder »megafarlige«. Der findes nemlig ingen faste standarder for pejsenes sikkerhed. Det skriver Berlingske lørdag.
- Det er sådan nogle alvorlige og voldsomme ulykker, der sker. Der er jo også grænser for, hvor meget bioethanol man må opbevare inden døre. Så der er rigtig mange risikomomenter omkring de her produkter. Derfor er det meget vigtigt, at vi får nogle retningslinjer, inden man markedsfører dem, siger hun.
Ifølge Berlingskes opgørelse har der inden for de seneste fem år været mindst syv tilfælde, hvor personer er kommet alvorligt til skade med en såkaldt biopejs – en pejs der i stedet for træ brænder på sprit lavet af planter, såkaldt bioethanol. Senest endte en 14-årig dreng fra Vodskov i Nordjylland for godt tre uger siden på hospitalet med alvorlige forbrændinger, efter at han ville fylde mere sprit på pejsen.
- Problemet er, at det er meget svært at se, om den er tændt eller ikke. Så når man tror, den er brændt ud, kan der stadig være en flamme, så dannes der dampe og så eksploderer det, fortæller ingeniør i Forbrugerrådet Helen Amundsen.
Også selv om der ingen flamme er, kan den metalbeholder, som spritten lige er brændt af i, være så varm, at det er nok til at antænde spritdampen, fortæller brandundersøger ved Dansk Brandsikringsinstitut Gert Jakobsen.
- Er pejsene konstrueret ordentligt, og betjener vi dem fornuftigt, er de i udgangspunktet ikke farlige. Det farlige er, at det tit går galt med håndteringen af bioethanol. Det er jo ganske almindelig sprit – en brandfarlig væske. Men »bioethanol« lyder ikke særlig farligt, så jeg tror, at det er selve væskens beskaffenhed, man ikke rigtig er opmærksom på. Folk ville nok have mere respekt for det, hvis pejsen havde været benzinfyret, siger han.
Hvor mange biopejse, der findes herhjemme, er ikke opgjort. Men ifølge en fælleseuropæisk rapport sælges der hvert år mellem 30.000 og 40.000 biopejse i Norden, og pejsene er vældig populære, fordi de ikke skal tilsluttes skorstene.
I Norge vil brandfolk nu have indført et forbud imod pejsene, fordi 19 personer siden 2010 er kommet alvorligt til skade på grund af dem. Alene i januar i år er tre personer blevet alvorligt forbrændt.
Efter opfordring fra Forbrugerrådet har man i Sikkerhedsstyrelsen siden 2009 arbejdet på at få indført fælles sikkerhedsstandarder i EU, som ud over at stille sikkerhedskrav til pejsene også vil omfatte krav til brugervejledningen. Den proces kan ifølge styrelsens pressechef, Dorthe G. Rasmussen, dog tage flere år endnu. Men selv om Forbrugerrådet mener, at det i mellemtiden burde afføde et nationalt forbud, kan det ifølge Sikkerhedsstyrelsen ikke lade sig gøre på grund af hensynet til varernes frie bevægelighed inden for EU.
- Der sker jo også ulykker hvert år på grund af juledekorationer. Det betyder ikke, at man forbyder dem. Og selv om man indfører disse sikkerhedskrav, kan man ikke forhindre, at folk for eksempel undlader at læse vejledningen, så der alligevel sker ulykker, siger Dorthe G. Rasmussen.
I brancheforeningen for byggecentre, TUN, bakker direktør Palle Thomsen op om Sikkerhedsstyrelsens arbejde for at få indført en EU-standard for biopejsenes sikkerhed.
- Vi har ikke været opmærksomme på problemet. Men det er klart, at det ligger os meget på sinde, at de produkter, vi sælger, er forsvarlige at bruge. Derfor vil vi nu sende Sikkerhedsstyrelsens vejledning til brug af biopejse ud til vores forhandlere, så de kan sikre, at kunderne bliver ordentligt vejledt, siger Palle Thomsen.
I tre måneder lå Gitte Andersen på hospitalet, hvor hun fik hudtransplantationer. I dag er hun førtidspensioneret, for når hun bliver træt, bliver smerterne i arvævet for stærke.
- Så stikker det under huden, som var der nåle. Så jeg skal økonomisere med mine kræfter, siger hun.
