Torsdag oplyser Fødevarestyrelsen, at virksomheden Zelected Foods ApS tilbagekalder et parti Neutral kokosolie 450 ml, da kokosolien overskrider grænseværdien for PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter), der er solgt i hele landet.

PAH er stoffer, der kan være kræftfremkaldende og genotoksiske (dvs. skadelige for cellernes arveanlæg), hvorfor man ikke bør indtage kokosolien, som er solgt i ABC Lavpris-butikker i perioden 1. september 2017 til 14. februar 2018 og alle Normal-butikker i perioden 26. januar 2018 til 14. februar 2018.

Der er tale om:
Neutral kokosolie (se billede)
Nettoindhold: 450 ml
Bedst før dato: 05/04/2019
EAN stregkode nr.: 5708229173028
Batch: CO-RBD-004

Enten skal du levere kokosolien tilbage til butikken, hvor du har købt den eller kassere det.