Historien om Masho og hendes bror Robas, der sammen blev adopteret fra Etiopien af et dansk par, har vakt stærke følelser. TV2 har derfor valgt genudsende dokumentaren allerede i aften.

Masho og Robas' historie har bevæget mange danskere, og den ulykkelige historie har været tophistorien i de danske medier i løbet af i dag. Mange seere har raset mod måden sagen er blevet håndteret af både system og det danske par, der adopterede de to børn.

Derfor vælger TV2 at genudsende dokumentaren i aften kl. 22.30.

LÆS OGSÅ

I TV2-dokumentaren ser man hvordan Masho og Robas' HIV-smittede forældre bliver overtalt til at bortadoptere deres børn til et dansk par. Adoptionsbureauet DanAdopt lover de biologiske forældre, at de fortsat kan have kontakt til deres børn og følge deres udvikling i Danmark.

LÆS OGSÅ

Det viser sig dog langt fra at være tilfældet, og historien ender især ulykkeligt for den lille pige Masho, der har så svært ved at tilpasse sig livet i Danmark med sine nye forældre, at hun ender med at blive anbragt på et dansk børnehjem, mens hendes lillebror bliver hos adoptionsforældrene.